tirsdag den 7. maj 2013

Preen og slangeskind = Yum Yum


Jeg kan ikke få nok af dyreprint i øjeblikket. Og i dag har jeg fået en øjeblikkelig trang til slangeprint i min garderobe (faktisk prøvede jeg en nederdel i H&M for en uge siden, som har sat "cravingen" i gang). 

Jeg er især i løbet af foråret blevet helt vild med Preens sommerkollektion, og her er nogle af mine favoritlooks.

Øverst har vi et helt fantastisk sæt. Jeg er vild med den enkle hvide nederdel til den avancerede nederdel. Nederdelen er tæt på at være "overdesignet", men den er noget simpelt og skarpt over den på trods af dens mange detaljer. Jeg er vild med det multifarvede slangeskindsprint. Skoene er fine, den enkle makeup og det naturlige, men dog tæmmede hår. At jeg så vilde spilde mad på den hvide trøje efter 10 sekunder kommer ikke sagen ved;)


Her er så den mere simple kjoleversion. Den er virkelig fin. Den er næsten for nydelig til mit liv, men jeg kunne nok godt finde et par lejligheder eller to, hvor den ville gøre sig godt. 


Jeg synes, at designerne bag Preen er superdygtige til at få noget enkelt ud af noget, der burde være umulig rodet. Kjolen til venstre er så sej. Jeg er vild med både gepard og slangeprintet samt de mange farver. Cuttet er pænt. Nederdelen ved siden af alt for cool. Gad vide om den også ville se godt ud på en kortbenet, normalvægtig, lettere pæreformet kvinde?


Jeg kan ikke helt finde ud af denne kjole. Jeg synes, at den på en gang er virkelig grim. Kigget til navlen, det mærkelige cut nederst og den lidt for lillepigede udskæring øverst, men på den rigtige pige er den... helt rigtig. Jeg er vild med farverne og printet. 
Og så er skoene i øvrigt et godt match... Tror faktisk, at det er et samarbejde mellem Preen og Aldo. Ved nogen af jer Københavnere om de findes i Aldo-butikkerne nu? 


Det sidste look fra Preen, jeg har med, er ganske vist uden slangeprint, men til gengæld er der krokodillemønster på toppen og gepardpletter på nederdelen. Og det er lige så godt... 

1 kommentar:

  1. Ja, Aldo har en butik på Købmagergade og en i Frederiksberg centret. Nogle af deres sko kan også købes på asos.com....

    Mvh
    Mette

    SvarSlet