Viser opslag med etiketten ss13. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ss13. Vis alle opslag

tirsdag den 7. maj 2013

Preen og slangeskind = Yum Yum


Jeg kan ikke få nok af dyreprint i øjeblikket. Og i dag har jeg fået en øjeblikkelig trang til slangeprint i min garderobe (faktisk prøvede jeg en nederdel i H&M for en uge siden, som har sat "cravingen" i gang). 

Jeg er især i løbet af foråret blevet helt vild med Preens sommerkollektion, og her er nogle af mine favoritlooks.

Øverst har vi et helt fantastisk sæt. Jeg er vild med den enkle hvide nederdel til den avancerede nederdel. Nederdelen er tæt på at være "overdesignet", men den er noget simpelt og skarpt over den på trods af dens mange detaljer. Jeg er vild med det multifarvede slangeskindsprint. Skoene er fine, den enkle makeup og det naturlige, men dog tæmmede hår. At jeg så vilde spilde mad på den hvide trøje efter 10 sekunder kommer ikke sagen ved;)


Her er så den mere simple kjoleversion. Den er virkelig fin. Den er næsten for nydelig til mit liv, men jeg kunne nok godt finde et par lejligheder eller to, hvor den ville gøre sig godt. 


Jeg synes, at designerne bag Preen er superdygtige til at få noget enkelt ud af noget, der burde være umulig rodet. Kjolen til venstre er så sej. Jeg er vild med både gepard og slangeprintet samt de mange farver. Cuttet er pænt. Nederdelen ved siden af alt for cool. Gad vide om den også ville se godt ud på en kortbenet, normalvægtig, lettere pæreformet kvinde?


Jeg kan ikke helt finde ud af denne kjole. Jeg synes, at den på en gang er virkelig grim. Kigget til navlen, det mærkelige cut nederst og den lidt for lillepigede udskæring øverst, men på den rigtige pige er den... helt rigtig. Jeg er vild med farverne og printet. 
Og så er skoene i øvrigt et godt match... Tror faktisk, at det er et samarbejde mellem Preen og Aldo. Ved nogen af jer Københavnere om de findes i Aldo-butikkerne nu? 


Det sidste look fra Preen, jeg har med, er ganske vist uden slangeprint, men til gengæld er der krokodillemønster på toppen og gepardpletter på nederdelen. Og det er lige så godt... 

onsdag den 13. marts 2013

Tuxedo a la Lanvin


Jeg er jo skudt i det sorte jakkesæt i øjeblik, og på den front leverede Lanvin en fantastisk kollektion her til sommer. Alber Elbaz har taget den klassiske tuxedo og skildt den ad og sat den sammen på en masse forskellige måder. Jeg er meget imponeret. Det ser så cool ud. 
Jeg har fundet lidt backstagebilleder fra modeshowet. 

Øverst: Mine to yndlingslooks fra showet. Nadja Benders jakke er to die-for og Iselin Steiro ser sej ud i ærkeløs jakke. Bæltet er rigtig sejt - den har sådan et karate-agtigs look, hvilket lidt ekstra til looket. Og så synes jeg, at den hvide detalje er lige i øjet. 


Daria Strokous er alt for lækker her. Det er på en gang maskulint og feminint. Jakken er kort, kavalergangen dyb, bæltet definerer taljen og skoene høje. Alt sammen vældig feminint. Men hun er i jakkesæt! Hun ligner lidt en sexet spansk matador til cocktail party. Så cool!


Her er bukserne skiftet ud med nederdele, men inspirationen kommer stadig fra det klassiske sort/hvide-jakkesæt. Mackenzie Drazan og Sigrid Ågren ser så cool ud... Selvom nederdelen gør looket mere klassisk, voksent og måske også lidt mere damet end bukselooket. 

Her har vi Steiro igen. Denne gang sammen med Aymeline Valade, der er hoppet i en kjole, der muligvis er mere speciel end køn, men inspirationen er tydelig. Det er en dekonstrueret smoking: Version kjole. Kjole uden hvidt? Den er grim og cool i mine øjne. 

Kasia Struss er hoppet i en baderagt med et par klassiske herrebukser over. Det kommer der et interessant festlook ud af... meget smart, hvis der er en swimming pool til festen? (jeg har set mange afsnit af Gossip Girl, så jeg ved, at der er fester på tagterrasser på Manhattan, hvor der er swimming pools). Så kan Karlie Kloss ved siden af også være med!

Lad os bare tage danske Nadja Bender igen. Lauren Bigelow ved siden af har et tuxedo jump suit på? Så sejt. Mmm, der var flere lækre looks... se evt hele kollektionen på style.com

fredag den 8. marts 2013

Snore


En minitendens i år er snore i tøjet som set hos især Isabel Marant og Versace... og den meget fotograferede brune kjole hos Saint Laurent Paris.


Isabel Marants sommerkollektion er meget boho-inspireret. Jeg synes disse tre looks er superfine.


Jeg synes, at Versace laver tacky tøj, men der er flere looks i sommerkollektionen, som jeg finder ret seje. Den lille sorte kjole er mega cool. Snorene er fine detaljer her.


Hos Salvatore Ferragamo gjorde snore i siderne på en sort top, et helt sort outfit intressant. Hedi Slimane havde kikket i Yves Saint Laurents arkiv og lavet en version af den klassiske brune kaftankjole. Den sidste kjole er fra Tommy Hilfiger.

lørdag den 12. januar 2013

Tendenser ss13: Gladiatorsandaler


Jeg var mere end forbløffet under modeugerne, da jeg så det ene modehus efter det andet promovere de knæhøje gladiatorsandaler igen. Det er ikke så mange år siden, at de var EVERYWHERE. Og jeg synes stadigvæk, at de er frygtelig grimme. 
Men lad os kigge lidt på dem. 

Øverst er det Versace / Tom Ford/ Proenza Schouler/ Versace

^Proenza Schouler

^Salvatore Ferragamo

^Acne/ Alexander Wang/ Altuzarra/ Jean Paul Gaultier

^Alexander Wang/ Altuzarra/ Versace

fredag den 11. januar 2013

Superkort Miu Miu pandehår


Jeg har altid hadet det meget korte pandehår. Jeg har selvfølgelig set piger får det til at se cool ud, men i det store hele har jeg ikke kunne se ideen med meget kort pandehår. 

Med Miu Mius ss13-kollektion er jeg dog gået i den anden båd: Supersejt med det korte pandehår. 
Kollektionen er sådan en fin blanding mellem 1960'erne og 1990'erne, og det fungerer supergodt. 

Jeg har dog stadig en ide om, at håret på ingen måde vil klæde mig. At man skal være modeltynd for at det bliver cool, og jeg ville ligne en 20 år ældre pædagogtype med håret... eller en, som stadig synes, at Munte + Simonsen i start 00'erne er det ypperste mode, Denmark nogen sinde har præsteret. Og noget med Shabby Chic... Puha... 





onsdag den 9. januar 2013

Tendenser ss13: Baby Blue


En anden populær farve til foråret er lyseblå. Jeg gik meget i babyblå i folkeskolen, men jeg fik for meget. Jeg har faktisk lige siden hadet lyseblå... Der er dog nogle fine outfits i ss13-kollektionerne, som selv jeg ville gå med:)

Øverst er det Maison Martin Margiela/ Givenchy/ Karen Walker/ Blumarine

 Cacharel/ Donna Karan/ Balmain/ Oscar De La Renta

 Chanel/ Saint Laurent Paris/ Dior/ Hermès

John Galliano/ 3.1 Philip Lim/ Versace/ Fendi

Tendenser ss2013: Gult er godt


Udover sort og hvid er der et par andre farver, som dominerede catwalken. En af dem er gul. Især den helt lyse. Det er meget fin farve i sommermånederne. 

Øverst er det Diane Von Furstenburg/ Alexander McQueen/ Balmain/ Christopher Kane

Louis Vuitton/ Balmain/ Christopher Kane/ Dior

Gucci/ Topshop Unique/ Lanvin/ DKNY

Michael Kors/ Fendi/ Louis Vuitton/ Mochino

søndag den 6. januar 2013

Tendenser ss13: Samurai


Sidste sæson var "Østen" også en tendens, men hvor efterårets inspiration var meget feminin, så er forårets tendens mere maskulin eller i hvert fald enkel og praktisk. Nogle modehuse synes inspireret af martial arts og samuraier, mens andre undgår at lade inspirationen være for bogstavelig. 

Øverst er det Etro/ Lanvin/ Emilio Pucci/ Haider Ackermann

 Prada/ Gianfranco Ferré/ Haider Ackermann/ The Row

 Stella McCartney/ Etro/ Chloé/ Marni

Lanvin/ Jonathan Saunders/ Prada/ Emilio Pucci

Tendenser ss13: Korte jakker


Her er vi nok ude i en mini-tendens, for det var især hos Chanel og Burberry, at der var masser af superkorte jakker på catwalken. Jeg har taget tendensen med, fordi den korte jakke har været ude af modebilledet i en del år, og derfor repræsenterer noget nyt? De korte jakker var allevegne tilbage i 2005, da jeg blev student. Jeg rockede en lille bolero-strik til translokationen... efterfølgende har jeg dog ikke haft pæne ord at ytre om silhouetten. Jeg finder den simpelthen ikke særlig flatterende for kvindekroppen. Men måske det ændres, hvis den vinder indpas igen?
Lad os se nogle af eksemplerne fra modeugerne.

Øverst har vi Valentino/ Chanel/ Ralph Lauren/ Burberry Prorsum

 Burberry/ Chanel/ Chloé/ Donna Karan

Donna Karan/ Burberry/ Just Cavalli/ Chanel

fredag den 4. januar 2013

Tendenser ss13: sort og hvid


Den måske allerstørste tendens, som samtlige modehuse har været enige om, er outfits i sort og hvid - gerne på en meget grafisk facon. Jeg tror, at vi kommer til at se mange modeserie med dette tema. Hvis du prøver kombinationen derhjemme, så vær opmærksom: man kan hurtigt komme til at ligne 1) en tjener 2) en straffefange (hvis der striber involveret). Men man kan også se meget elegant ud. Lad os se eksempler på tendensen...

Øverst er det Alexander Wang/ Chanel/ Lanvin/ Céline

 Balmain/ Balenciaga/ Marc Jacobs/ Givenchy

 Mochino/ Louis Vuitton/ Proenza Schouler/ Stella McCartney

Chloé/ Calvin Klein/ Haider Ackermann/ Fendi

Tendenser ss13: Tern


En af mine yndlingstendenser dette efterår er tern, men nærmest udelukkende fordi Dries Van Notens kollektion måske er min yndlingskollektion ud af alle her til foråret! Men lad os alligevel se på de forskellige måder at bruge tern på... Jeg ville personligt forsøge at gøre som Dries Van Noten og vælge tynde, næsten transparente materialer, bruge forskellige ternede møsntre og farver og kombinere dem sammen og med andre materialer og mønster såsom blomster. Så smukt!
En anden fantastisk kollektion er 3.1 Philip Lim. Den vil jeg også studere nærmere og lade mig inspirere af...

Øverst er det Dries Van Noten / 3.1 Philip Lim / Topshop Unique / Max Mara

 Marc Jacobs/ Marni/ Marc by Marc Jacobs/ Chanel

 Derek Lam/ Cacharel/ Sportmax/ Dries Van Noten

Topshop Unique/ MaxMara/ Dries Van Noten/ 3.1 Philip Lim

torsdag den 3. januar 2013

Tendenser SS13: Kig til maveskindet


Det var også en tendens sidste sommer, men den er altså tilbage på catwalken: den bare mave. I mange former - med både høj- og lavtaljede bukser og skørter og med alskens toppe. Men puha, det kræver trænet mave og varmt vejr.

Øverst er det Balenciaga/ Marc Jacobs/ Versace/ Balmain

 Costume National/ Louis Vuitton/ Michael Kors/ 3.1 Philip Lim

 Balmain/ Louis Vuitton/ Marc Jacobs/ Miu Miu

Balenciaga/ Versace/ Isabel Marant/ Dolce & Gabbana