Horsey!

Jeg er gammel hestepige. Faktisk var jeg i mine pre-teens fuldstændig opslugt af ridning og heste. Jeg gik til ridning og passede heste alle mulige steder. Jeg holdt op med ridning, fordi jeg følte mig screwed over af en anden hestepige på rideskolen, og håndbold var begyndt at karambolere med ridning, så det var tid til at vælge mellem interesserne... Plus... jeg kunne ligesom mærke, at man det var kikset at være hestepige, og jeg var dengang meget følsom over for the notion of cool. 

I dag savner jeg at ride helt vildt. Det er dyrt at gå til ridning, så jeg har ikke reddet i lang tid. På Mallorca var der heste på det landhotel, hvor vi boede, så jeg udnyttede muligheden for at få mig en ridetur. Bjarke ville gerne med (jeg var psyked!), så vi tog på en rolig skridttur rundt i landsskabet (indrømmet, jeg kedede mig lidt over ikke at få lov til at trave eller galoppere...).

Jeg var temmelig stolt over Bjarke. Jeg synes, at han var rigtig god af en (næsten) førstegangsrytter. Han sad pænt på hesten, og behandlede den rigtig godt. Han ville gerne gøre det godt, og det gjorde han også. Han syntes, at det var ret sjovt og spurgte pludselig en masse ind til heste og ridning om aftenen, og det kunne jeg godt lide. Jeg fik selv lyst til at ride igen, både alene, men også til at få en ridetime sammen med Bjarke, fordi jeg godt gad, at Bjarke også fik lov at prøve at trave og galoppere.

Jeg har tjekket rideskoler ud i og omkring Aarhus. Det billigste sted koster omkring 350 kroner i måneden plus årskontingent. Det dyreste koster omkring 600 kroner i måneden plus kontingent (og det er blot for en enkel ridetime om ugen). Hvad en enketl time ( en one off...) koster på rideskolehestene, ved jeg ikke?
Alle rideskolernes hjemmesider er totalt ringe, deres priser er lidt besværlige at gennemskue, men det er hyggeligt, at man alle steder kan se billeder af rideskolehestene. Det er selvfølgelig den dyreste rideskole, der umiddelbart har de flotteste heste (min gamle rideskole havde tykke, gamle dovne heste, der havde mistet evnen til at reagere korrekt på ens direktioner, fordi de var blevet hevet og slidt i af ubetænksomme nybegyndere...  jeg holdt meget af dem alle sammen, men jeg kunne godt lidt de mere friske heste... så det gjaldt om at netværke, så man kunne få lov at ride på private heste).

Her er Bjarke lige kommet op på sin hest. Selvom staldmanden talte en smule engelsk, så fik vi ikke rigtig fat i hestens navn, men den var sød og rolig. 

Jeg havde opfordret Bjarke til at tage bukser på, fordi man sidder på en lædersadel med læderremme ned til stigbøjlerne, men han synes, at der var så varmt... en anden gang tager han nok bukser på. En anden gang bør man også have et par sko eller støvler på med en lille hæl for sikkerhedens skyld. I det mindste var der gode ridehjelme. 

Jeg kom til at ride på en pony. Den var rigtig sød. Den hed Danila og var muligvis ikke rigtig albino, men den var i hvert fald meget hvid. Selv øjenvipperne var hvide. 

Vi var fem på rideturen. Udover staldmanden var der også et kærestepar fra USA, hvor jeg snakkede lidt med fyren, der oprindeligt kom fra Argentina. Han havde ligesom mig reddet før, mens pigen, Lauren, var nybegynder. Her holdt vi vandpause, og vi fik taget et par billeder. Det er lidt sjovt som Lauren poser for vildt her:)

Da jeg ikke vidste, at jeg skulle ride hjemmefra og derfor ikke havde pakket til det, så var jeg nødsaget til at ride i jeans (heldigvis stramme, bløde jeans) og sneakers. I skulle have set mig som 11-årig. Jeg var en ekstremt modebevidst rytter. Jeg så awesome ud...