onsdag den 9. oktober 2013

Altid blå frakker...


Jeg holder mig egentlig væk fra webshops for tiden, for webshops frister og lokker til køb... ude af syne ude af sind, ikke? 
Hvis jeg endelig skulle købe noget, så er det ikke en frakke, jeg mangler lige nu (prøv: badedragt, løbesko, mørke skinny jeans, t-shirts, en nederdel)... Men som jeg har skrevet om en million gange før, så leder jeg altid efter den perfekte navy frakke, og selvom jeg faktisk har købt en navy frakke i år, så er den ikke helt perfekt... der er plads til én mere. 

Og nu kom jeg altså til at kigge på frakker på nelly.com, fordi der er 15% off på frakker indtil fredag... ikke at det betyder alverden, når de pæne frakker alle koster 2-3000 kroner. Og de rigtig varme frakker koster endnu mere. Jeg nåede ikke engang halvejs, før jeg faldt for denne... og i øvrigt klikkede jeg derefter væk, for det var egentlig ikke særlig spændende at kigge på ting, jeg hverken havde brug for eller havde råd til.

Jeg vil alligevel lige vise jakken her fra J. Lindeberg, for den er altså rigtig pæn. Formen er ret god til mig, fordi jeg helst skal holde mig fra jakker med for brede og markerede skuldre. Denne her har ikke rigtig nogen. Desuden kan jeg godt lide frakker, der er lidt oversize og ikke er taljerede, for så kan man have en varm trøje på uden at man ser tyk ud:) 

Wello... endnu en navy frakke, der ikke bliver min. Jeg håber, at nogen af alle sæsonens smukke navy frakke på et tidspunkt ender på trendsales til en fraktion af den oprindelige pris!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar