Mig og magasiner

Jeg elsker, elsker, elsker magasiner... og især modemagasiner. Og især internationale high fashion+kulturmagasiner. Jeg elsker at få fingre i magasiner, som jeg aldrig har i læst før. Jeg har købt W flere gange, men Interview, Pop og Numéro på billedet herover er alle købt inden for de sidste par måneder og er alle førstegangskøb for mit vedkommede. Danske magasiner maltrakterer og klipper jeg hurtig i stykker, mens disse magasiner gemmes og passes på og bladres i med større og større begejstring fra hver gang. Artiklerne er en fornøjelse at læse, fordi de er ambitiøse og virkelig henvender sig til en modenørd. 

Mit næste magsin er bestilt. Det bliver Antidote, som denne gang har Paris som tema. En ny fotograf skyder alle modeserierne fra udgave til udgave. Denne gang er det Victor Demarchelier, som ganske vist ikke er den meste originale fotograf (hans stil er meget lig sin berømte far), men jeg er vild med dét, som jeg indtil videre har set.

Jeg køber de fleste blade på Aarhus banegårds 7-Eleven eller i Salling, men begge steder har desværre lige bygget om, hvor de har gjort magasinstanderne mindre. Salling var ellers lige begyndt at indkøbe mange specialmagasiner, som jeg ikke har set før i Aarhus fx Interview. Nu må vi se, hvad der sker der, når der ikke længere er så meget plads.

Mange af de halvårlige prestigemagasiner som Love, Another Magazine og The Gentlewoman kan man dog finde i luksusmodebutikker som Stylepaste og FF2, så det er ikke helt umuligt at finde spændende magasiner i Aarhus.

 Jeg har faktisk ikke prøve de to førstnævnte magasiner endnu, fordi jeg trods alt ikke skal bruge alle mine penge på magasiner, så jeg overvejer alle køb nøje;) Jeg vil også gerne prøve Lula, Purple, CR og Self Service, men de koster langt over 200 kroner, og der har jeg indtil videre følt mig for nærig.

Derudover køber jeg magasiner på rejser eller over nettet.

Jeg køber tit engelsk og især fransk Vogue. I september købte jeg endda fransk Vogue over Ebay, selvom det var en smule dyrere end i danske butikker, fordi jeg ville have et særlig supplement med, der kun følger magasinet i Frankrig. I Danmark får vi de supplementer, der følger tysk og italiensk Vogue, men desværre ikke fransk, engelsk og spansk (med mere?) Vogue. Det er ærgerligt, synes jeg. 

Men jeg elsker ikke kun modeblade. Jeg er meget forelsket i mit ugentlige The New Yorker, som jeg fik i julegave af Bjarke. Man bliver så klog, når man læser i det. Og journalisterne skriver sindsssygt godt. Artiklerne er så lange, at de får weekendaviens artikler til at ligne telegrammer, hvilket både er skønt, men også gør, at hvert blad tager ekstremt meget tid at komme igennem. Jeg når ikke altid at få læst så meget, før et nyt blad kommer, og det giver lidt dårlig samvittighed. Heldigvis kan de fleste artikler godt tåle at blive læst lang tid efter, at de er udgivet. Jeg tager tit en bunke blade med hjem til Fanø, når jeg besøger mine forældre. En togtur med The New Yorker får  desuden tiden til at flyve.