onsdag den 26. februar 2014

I WANT: COS tørklæder


Hvornår har man nok?
Det er et spørgsmål, som man kan stille sig selv gennem hele livet og applicere på stort set alt. Da jeg på bloggen mest beskæftiger mig med de mere... skal vi sige mere overfladiske ting, så lad spørgsmålet være rettet mod tøj og mere specifikt i dette indlæg mod tørklæder. 

Jeg har allerede en ret stor boks fyldt med tørklæder, men alligevel har jeg altid brug for flere. 
Jeg går for det første med tørklæder hele tiden, og jeg smider for det andet aldrig nogen ud (giver væk, sætter på "loftet", sælger, donerer m.m.). 
Der er dog tørklæder, der er bedre end andre, og derfor er det måske kun en håndfuld, jeg virkelig bruger, ja faktisk bruger hele tiden, fordi de både er pæne mønstermæsigt, er bløde og behagelige at på og har den rette størrelse. 
En håndfuld tørklæder burde vel på den anden side også være nok, ikke?

Jeg bliver bare så træt af at have de samme fire-fem tørklæder på hele tiden og drømmer om at have flere at vælge mellem.
COS er stedet, hvor jeg altid ville kunne finde et fantastisk tørklæde. De koster for meget til, at jeg bare køber et, når jeg har lyst, men de er heller ikke så dyre, at jeg tænker geez louise. 
Kvalitet, størrelse og æstetik er bare altid i orden, når det kommer til tørklæder hos COS.

Jeg har tænkt mig at skrive et tørklæde på min ønskeseddel, når jeg har fødselsdag i næste måned. Om ikke andet kan jeg måske ønske mig et gavekort. Næste problem vil så være at vælge...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar