I forgårs købte jeg denne jakke i H&M til 100 kroner... Ja, 100 kroner!!! Det var virkelig nice, for jeg har haft kigget på den før, men den har oprindeligt kostet 800 kroner, og det var for dyrt, syntes jeg. Jeg så den til 400 kroner på et tidspunkt, hvor jeg var broke, så der var den selvsagt også for dyr. Nu havde jeg dog lidt penge på kontoen, og 100 kroner er lige til at klare. Jeg er rigtig glad. Den har fin (fake) pelskrave, en god længde, en fin farve, en cool form... Jeg tror, at det bliver en god overgangsjakke. I dag var den i hvert fald perfekt udenfor i det gode vejr med tshirt og en semi-varm sweater indenunder. I går var den lidt for kold, men der var jeg også i alt for lidt tøj indeunder... typisk første forårsdagssyndrom!
Tørklædet fik jeg for et par år siden af mine forældre, efter de havde været på ferie. Den er fra Malta... måske? Eller Grækenland. Who knows. Man kan købe de samme ting i turistboder verden rundt, ikke?
Jeg troede ikke, at jeg ville få det brugt særlig meget, da jeg ikke var så hooked på stilen dengang, men jeg får altid et meget sentimentalt forhold til gaver, så jeg var rigtig glad for det alligevel og har tænkt på mine forældre, hver gang jeg har set på det. Her et par år senere synes jeg pludselig, at det er helt rigtigt.
Skoene er wanna-be Isabel Marant. De er af koreansk oprindelse og bærer navnet Soyou, men de ligner Bobby-modellen fra Isabel Marant, hvis man ikke studerer dem nærmere. Kvaliteten er ikke noget at skrive hjem om, og de rigtige Isabel Marant-sneakers har en pænere form. Det hele ligger i detaljen.
Men hvorom alting er, så er det fedt at få liiiige lidt længere ben (hiddel wedge på 5-6 centimeter) uden at det føles som deciderede hæle.
Jeg har aldrig før haft en kopivare som disse, og jeg er egentlig ikke så vild med det, men hey, nu har jeg dem, og så skal de også bruges.
Ellers er jeg i gamle, gamle bukser med ødelagt lynlås (forsøgt reddet med sikkerhedsnål), gammel taske fra H&M og min elskede Weekday-leo-angora-strik fra sidste år, som jeg virkelig har brugt meget!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar