Min veninde har fået en Fairphone af sin kæreste (der i øvrigt selv har en ikke særlig fair iPhone), og jeg er solgt.
Ideen er at lave en mere fair; en mere bæredygtig mobil end dem, der er på markedet lige nu (Apples iPhones er en af de værste).
Det kan ganske vist ikke lade sig gøre fuldstændig - fx er kun 2 ud af 30 metaller brugt i telefonen fair, fordi det i forvejen er rigtig svært at få fat i mange af metallerne og distributører ikke hænger på træerne - især når man er et lillebitte, nystartet firma. Det hollandske firma bag Fairphone er om ikke andet åbne omkring hele produktionen. Gennemsigtighed er essentielt. De vil selvfølgelig forsøge at gøre mobilen mere fair med tiden.

De tænker dog ikke kun produktion, men forsøger også at gøre noget ved hele brug-smid-væk-kulturen. De har gjort alle dele af telefonen udskiftelig, så telefonen holder i længere tid, fordi man hele tiden kan udskifte den del, der ikke længere dur. De støtter derudover en projekt i Ghana, der indsamler brugte mobiltelefoner og genbruger dem i Belgien.
Den første sending kostede 325 euro, hvilket er dyrt, men stadig en del mindre end end fx iPhone. Fairphone kan nok ikke leve op til den nyeste iPhone, men miljøet er en god ting at gå på kompromis for, synes jeg. Den kører på android, og min veninde er rigtig glad for den.
Fra maj kan man bestille den igen, da næste sending kommer på markedet. Jeg tænker på at spare sammen til en. Jeg synes, at Fairphone-ideen er sympatisk. Selvom jeg egentlig ikke er så miljøbevidst i hverdagen, så bliver jeg faktisk rigtig irriteret, når jeg læser de mange grimme historier om Apple, der i øvrigt flere gange er blevet kåret til den mindst grønne tech-virksomhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar