The Grand Budapest Hotel skuffer ikke...

Bjarke inviterede mig på bio-date i aften, hvilket var både sødt af ham og en rigtig god oplevelse. Bjarke er stor fan af Wes Anderson, og jeg er også rigtig vild med hans universer - jeg tror faktisk, at jeg har set alle han spillefilm. 

Hvis man kan lide Wes Anderson, så skuffer The Grand Budapest Hotel ikke. Hvis man ikke kan lide ham, så kan man sikkert heller ikke lide denne. Filmen er som altid hos Wes Anderson fyldt med quirky, temmelig karikerede figurer med skøre navne som Zero Moustafa og Madame Céline Villeneuve Desgoffe und Taxis. Produktionsdesignet er som altid helt fantastisk med så mange detaljer, at man burde se filmen igen i halv speed, så man kan nå at se det hele. Historien er hittepåsom og igen quirky, men denne gang med en lidt mørkere baggrund. Der er nemlig masser af historiske referencer til 2. verdenskrig såvel som kommunismen, dog i et parallelt univers i et land, der hedder Zabrowka nær en by, der hedder Lutz. Landet synes at være en slags Østrig/Ungarn og byen er tænkt som en slags Budapest plus Wien, tror jeg. Hvis man har læst Stefan Sweig (jeg har ikke), så kan man måske sige mere om filmens univers, end jeg kan.

Nå, jeg har mange billeder, så jeg cutter lige indlægger over. I må se alle billeder og læse al min tekst efter hoppet. Tryk på læse mere herunder.

Hotellet bliver fx indtaget af ZZ på et tidspunkt, som er filmuniversets svar på Nazisterne eller SS. På den måde bliver der refereret til en historisk virkelighed, mens man stadig kan tage sig nogle kreative friheder uden at blive beskyldt for at være historisk ukorrekt. 

Selvom der er krig og ødelæggelse i baggrunden af filmen, så er filmen først fremmest en æstetisk oplevelse og endnu en af Wes Andersson dukkehusfilm. Hotellet er herover vist i sin miniatureversion, og der er ikke gjort det store i filmen for at skjule det uvirkelige i universet. 

I hans film gør man faktisk rigtig meget for at give seeren følelsen af at se en slags dukkehusfilm. Der bliver ikke klippet særlig meget i hver scene. Man får som regel scenen fra ét perspektiv, som hvis man legede med dukker. Der bliver ikke filmet rundt om hotellet - vi ser det kun forfra i fuld figur. Det hele er meget opsat; opstillet. Kunstigt. Men også kunstfærdigt. Der er ikke noget naturligt i hans film - alt føles iscenesat, men på en sprudlende, legende og spøjs måde. Det er som om han leger med sine karakterer på en måde, som jeg selv ville lege med dukker. Hvorfor ikke gøre det hele lidt flottere, skørere... med sjove navne, det helt rigtige tøj, lækre rum med det helt rigtige interiør?!

Det meste af filmen foregår i 1930'erne, hvor hotellet er pink og ligner en lækker konditorkage. Filmen finder imidlertid sted i fire forskellige tider, hvoraf hotellet også indgår i 1960'ernes segment, hvor den imidlertid har fået en "kommunistisk" makeover.

Det er i sig selv sjovt at se de to forskellige tidsaldres æstetik sat op mod hinanden. De har begge deres charme. Jeg har ligesom Wes Anderson tendens til at romanticere fortidens æstetik, hvilket nok også er en grund til at holde af hans film.

I "nutiden" ser vi kun hotellet på omslaget af denne bog, der skrevet af fortælleren filmen.

Kan man andet end elske sådan et bjergtog?

Lad os lige få nogle flere billeder fra 60'erne. Her er alt brunt og orange. 

Det er retro cool, er hvad det er!

Jason Swartzmann har en lille rolle, men han er med - som han er i snart sagt alle Wes Andersens film sammen med Bill Murray og Owen Wilson, der også har mikroroller.

Jude Law har en lidt større rolle som forfatteren. Han møder ejeren Zero Moustafa, som er den egentlige fortæller af historien. Nemlig hvordan han endte som ejer af det nu lidt forfaldne hotel. 

Her er vi stadig i 60erne.

Også her...

^Her er vi tilbage i tiden. Som I kan se var det mere... rødt og... fransk.

Fortælleren Zero starter som lobby boy på hotellet, men bliver hurtigt indblandet i hans chefs strid over arven af et billede.

Endnu et typisk billede fra En Wes Andersen. Ralph Fiennes spiller den nok største rolle i filmen som den excentriske hotelbestyrer (concierge?) Monsieur Gustave.  

 M. Gustave er en rigtig charmeur, der efter eget udsagn går i seng med alle hans venner. 80 år er ingen alder; han har haft sex med folk, der er meget ældre. Han sammenligner partnere med okseudskæringer. Som ung kan man holde sig til de fine filleter; som ældre må man nøjes med nogle af de billigere udskæringer, hvilket ikke gør ham noget, for han kan rigtig godt lide dem. 

Til trods for at han især holder ældre, rige damer med blond hår med selskab, så antydes det mere end en gang, at han ikke er særlig straight. I det hele taget er han meget viril af en karakter i et ellers ret usexet univers, der ikke ligefrem emmer af sex... Som de "dukker" karaktererne er, så kan man ikke forestille sig nogle indgange under tøjet - ligesom Barbie og Ken... og folk i Andeby.

Et typisk Wes Anderson-perspektiv, der giver det her tegneserieagtige look... de to hovedepersoner i arbejdstøjet.

^Jeg kan også godt lide dette stil. Det er lidt som om i Wes Andersons film, at man kan tage et still billede på hvilket som helst tidspunkt og det ville blive et godt billede på egne ben.

Selve handlingen sættes for alvor i gang, da Madame Desgoffe-und-Taxis (Tilde Swinton) går hen og dør, for hun har i sidste øjeblik skrevet et nyt testamente, hvor mesterværket Dreng med Æble testamenteres til M. Gustave, og det huer ikke hendes skurk af en søn Dmitri. Resten af handlingen skal jeg nok lade være med at afsløre.

En anden hovedrolle spilles af pardumen L'air de Panache, der vil sælge som varmt brød, hvis den sat i produktion. Sæt den i produktion, Wes, og tjen lidt ekstra knaster til næste film.. Hm, eller slå dig sammen med Prada. Du har allerede lavet et par reklamefilm for Pradas Candy-parfume...

Saoirse Ronan er rigtig sød som Agatha, der bager kager. Konditorkager gør sig altid godt på film. 

Hun arbejder for Mendls, og jeg vil sige, hans kagekasser gør det også godt på film. 

Agatha ligner bor småt, men godt... ovenpå konditoriet.. knapt så fedt.

Jeff Goldblum har en rollen som arvekuratoren Kovacs.

Jeg vil også have et orgel, en stort billede af en gris og en oprejst udstoppet bjørn. How cool is that?

Edvard Nortal er zz-general Henckels. 

Det sidste billede må hellere være af Gustave og Zero midt på deres farlige eventyr... Og bare rolig. Der er stadig masser af tableauer, skøre personer og sjove detaljer tilbage i filmen, som jeg ikke har vist her!