Bjarke inviterede mig på bio-date i aften, hvilket var både sødt af ham og en rigtig god oplevelse. Bjarke er stor fan af Wes Anderson, og jeg er også rigtig vild med hans universer - jeg tror faktisk, at jeg har set alle han spillefilm.
Hvis man kan lide Wes Anderson, så skuffer The Grand Budapest Hotel ikke. Hvis man ikke kan lide ham, så kan man sikkert heller ikke lide denne. Filmen er som altid hos Wes Anderson fyldt med quirky, temmelig karikerede figurer med skøre navne som Zero Moustafa og Madame Céline Villeneuve Desgoffe und Taxis. Produktionsdesignet er som altid helt fantastisk med så mange detaljer, at man burde se filmen igen i halv speed, så man kan nå at se det hele. Historien er hittepåsom og igen quirky, men denne gang med en lidt mørkere baggrund. Der er nemlig masser af historiske referencer til 2. verdenskrig såvel som kommunismen, dog i et parallelt univers i et land, der hedder Zabrowka nær en by, der hedder Lutz. Landet synes at være en slags Østrig/Ungarn og byen er tænkt som en slags Budapest plus Wien, tror jeg. Hvis man har læst Stefan Sweig (jeg har ikke), så kan man måske sige mere om filmens univers, end jeg kan.
Nå, jeg har mange billeder, så jeg cutter lige indlægger over. I må se alle billeder og læse al min tekst efter hoppet. Tryk på læse mere herunder.
