lørdag den 15. august 2015

Me the other day


Jeg har en lille håndfuld billeder liggende af mig i tøj (åh, modebloggere!!) fra sommeren, men i dag har jeg dog lyst til at starte lidt bagfra. Måske fordi jeg stadig er dødtræt af det tøj, jeg havde med til Fanø... På billederne her er jeg hjemme i Aarhus igen på vej ud, tror jeg. Jeg skal hente Bjarke fra arbejdet. Ikke fordi han ikke kan gå hjem selv, men fordi det er hyggeligt, og jeg får en grund til at gå en lille tur. 

Jeg hoppede i mine Marni x H&M-bukser, som jeg stadig synes er cool, men de har en lidt skør pasform, der ikke bliver bedre, når man har taget et par feriekilo på;) Man kunne fx tro, at guldbukserne mest blev brugt til fester, men de er utrolig dårlige at danse i, så jeg bruger dem mest i hverdagen. Jeg dæmper festfaktoren med fx en grå tshirt som her. Den er vist fra Asos. Jeg har mine enorme Kate Walker-solbriller på, som jeg skiftevis finder vældig fornøjelige og ganske grufulde. Gæt selv hvordan jeg har det for tiden? 
Adidas-nettet bruger jeg også hele tiden for tiden, fordi det er praktisk. Den kom med et par af Bjarkes sneakers, så jeg har, kan man sige, ikke betalt noget for det.
Skoene er fra Zara, og de har været absolutte favoritter, siden jeg købte dem, men snuden er ved at være slidt, og ballerinaer, ved man jo godt, ikke holder evigt. Ærgerligt, for det er ikke nemt, at finde perfekte sorte, spidse ballerinaer. Snuden skal være rigtig spids, men ikke for lang i det. Udskæringen skal være dyb. Skoene skal ellers være enkle - helt sorte. Fake læder (fx H&Ms plastik"læder" til sko og tasker) dur ikke, så hellere lak som her. 

Mit hår er vådt her; jeg havde lige været i bad. Og så er der vist heller ikke mere at sige til dette look!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar