søndag den 16. august 2015

Modekampagner a / w 2015 part II


Der er masser af nye modekampagner, så lade mig bare tage Part II i min gennemgang af dem, mens jeg stadig er begejstret...

Øverst har vi Louis Vuitton, hvor Nicholas Ghesquiere er klar med sin tredje store ready-to-wear-kollektion og dermed den tredje kamapgne i sin "series"-serie. Denne gang er kampagnen dog knap så interessant som de andre gange, for tre fotografer er blevet til to. Det er derudover svært at kende forskel mellem Bruge Webers og Juergen Tellers billeder i kampagnen. Jeg er dog svært tilfreds med, at Freja Beha stadig er en del af teamet. Hun har vel nærmest som den eneste været med i alle tre kampagner. I denne fylder hun dog lidt mindre, for der er mange modeller og skuespillere med. 
Jeg krydser fingre for en lidt sjovere kampagne i næste sæson. Series 1 har indtil videre været den bedste!



Jeg er bestemt ikke nogen Versace-girl, men det italienske brand har produceret fine kampagner gennem tiden. Denne kampagne er nu lidt slap i forhold til tidligere kampagner. Modellerne virker random sammensat. Trentini og Kloss ligner lidt for meget hinanden her, og Boling ser jeg ikke rigtig som nogen Versace-model. Baggrund og fotostil er også ret uinspireret. Jeg er ikke helt tilfreds. 



Proenza Schouler er kendt for at være vaskeægte pretentiøse hipstere, når det kommer til kampagner. Det er let at hade... men jeg kan som regel godt lide resultatet, om end jeg sjældent synes, deres kampagner slår igennem.
Jeg kan egentlig godt lide konceptet med underlige mid-action billeder af modeller i et studio med masser af skygger. Jeg kan også godt lide, at modellerne er det, man i modelverdenen kan kalde veteraner. Karolin Wolter er ganske vist kun 24 år, men hun har nået at være topmodel, forsvinde lidt fra det hele og få et comeback som mere "moden" model. Jeg troede faktisk, at hun var over 30 år, men nej. Liya Kebede (37), Lisa Wiinkler (34) og Anne Cathrine Lacroix (37) er dog alle ældre end mig. Det er meget rart ikke kun at skulle se på teenagere. 



Lindsey Wixson har faktisk været med i tre Chanel-kampagner nu, men hun bliver sjældent nævnt som en af Karl Lagerfelds muser. Hun virker hver gang som et lidt overraskende valg fra Karls side? Derimod virker Anna Ewers som en oplagt Chanel-model med sin tyske baggrund og Claudia Schiffer-agtige look. De to modeller ligner meget hinanden i efterårets kampagne, men de supplerer også hinanden meget godt. Folk har været ret begejstrede for kampagnen; måske fordi Karl Lagerfeld altid selv fotograferer Chanels kampagner, men det er ikke altid, at hans fotografiske talenter imponerer. Her ligner kampagnen dog et vellykket Patrick Demarchelier-job, og den ser mere high fashon ud end de sidste mange kampagner for Chanel.



Etro har hyret Kate Moss i efterårets kampagne. Looket er meget Etro. Desværre for Etro har både Lanvin og Burberry valgt meget Etro-agtige looks til deres kampagner i efteråret, så de falder lidt ind i hinanden. Jeg synes dog, at Kate Moss igen-igen beviser, at hun kan give de fleste brands et løft. Det er aldeles godkendt, synes jeg.



Alberta Ferretti har lavet virkelig gode kampagner i begyndelsen af 00'erne. Så begyndte de at blive for kommercielle, photoshoppede og stive at se på, men de seneste par sæsoner er det begyndt at gå den rigtige vej igen. Sasha Pivovarova ser smuk ud på billederne; det mørke, romantiske skær gør sig godt. Der er faktisk en vis stemning på billederne, og tøjet er også fint. Det kan blive endnu bedre, men vi går den rigtige vej!



Olivier Rousteign for Balmain har valgt  at fokusere på søskende i sæsonens kampagne - Jenner-søstrene Kendall og Kylie (?), Hadid-søstrene Bella og Gigi samt Smalls-søstrene Joan og Erika.
Der er billeder to og to som nederst (Bella og Gigi) og gruppebilleder. Jeg synes, billederne er fine. Jeg er ikke superstor fan af tendensen med celebrity/instafame-modeller, men jeg kan rigtig godt lide Hadid-søstrene på billeder. Gigi er en moderne udgave af 80'er topmodellen Michaela Bercu, og Bella er en mørk, mere sultry udgave af Jennifer Lawrence.
Det er desuden sjovt at se topmodellen Joan Smalls' søster.  Kendall Jenner ligner en model, som ikke forsvinder lige med det samme. Hun er ikke den mest udtryksfulde model endnu, og jeg har indtil videre kun været begejstret af Ben Toms' Dazed-modeserie med hende, men hun passer godt ind i konceptet her med sin søster.



Alexander Wangs efterårskampagne kan beskrives af en samling modeller (it-girls, celebs) stylet som urban punk zombies.  Det er ikke min yndlingskampagne, men A. Wangs kampagner fylder ikke nok i bladene til, at jeg går så højt op i dem, som så mange andre brands. Jeg køber oftest europæiske magasiner, og han reklamerer ikke i fx Vogue Paris og Vogue UK, så jeg ser ikke så tit hans ads. Så bliver man lidt ligeglad. 



Sanne Vloet er model for anden sæson i træk model for Ralph Lauren, der har en tendens til være meget loyal mod sine modeller.
Valentina Zeliaeva er nok den mest benyttede, men Anna Selezneva og Andreea Diacony er også blevet benyttet rigtig meget. Hvis I googler dem, kan I se, at Sanne passer meget godt ind i gruppen. Hun er måske knapt så "russisk" (kindben, der kan skære i granit) at se på som de andre.
 For et mærke, der ellers er så "all american" som Ralph Lauren, så er "Collection"-kampagnerne (Ralph Lauren har som "livsstilsbrand" så mange linjer, at det er svært at finde rundt i) ofte meget aristokratiske kampanger. Denne gang er der pels og elge i lange baner. 


Jeg har taget J.W. Andersons kampagne med af to årsager. For det første fordi han er den hotteste nye designer i modeverdenen siden skiveskåret brød. Den anden grund er castingen... Kampagne-teamet tog til Esland og lavede en open street casting - det er altså ikke egentlige modeller på billederne, og dette blev så resultatet. Kampagnen er ret anderledes fra kollektionen på catwalken, hvilket jeg er lidt ked af, fordi jeg var så forelsket i showet, men jeg kan omvendt godt lide, at kampagnen ikke ligner alle andre. Pretentiøs? Helt sikkert. It's fashion, baby!



Det er en overraskende Burberry-kampagne, fordi modellerne er ukendte og ikke som sædvanligt et mix af britiske it-girls, modeller og up-and-coming talenter. Kampagner ligner en Etro-kampagne både i kraft af tøjet og Testinos fotografi. Det er lidt mærkeligt, hvad der er sket. Måske gik deres frøste kampagne i vasken, og så skulle de gå lidt hurtigt? Nogle mere eller tilfældige modeller på en gade... det virker ikke som verdens meste originale, overplanlagte koncept? Oh well, det er bedre end så mange andre Burberry-kampagner, der så tit er underligt stive og livløse - dejligt at komme væk fra en studio med en ensfarvet baggrund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar