Dokumentar: Dior & I

Jeg har været lidt i modefilmshumør i denne uge og set både moderelaterede spillefilm og dokumentarer.

En af de dokumentarer, jeg har set, er Dior & I, som handler om Raf Simons første kollektion for Dior, der samtidig er hans første haute couture-kollektion nogensinde. 

Dokumentaren er lidt interessant p.t., fordi Raf Simons lige er stoppet som chefdesigner for Dior, og man kan ikke lade være med at kigge efter mislyde mellem Dior og Raf allerede i dokumentaren her.

Jeg kunne rigtig godt lide, at dokumentaren var så optaget af selve processen i at skabe en haute couture-kollektion. Man ser folk arbejde, og man får en fornemmelse af, hvordan en kollektion skabes.

Jeg var overrasket over, at Raf Simons ikke selv tegner. Han indsamler inspirationsbilleder og laver mapper med billeder og anvisninger til alle designere, der så tegner looks, som han redigerer. Alt er visuelt orienteret og meget organiseret.

Der var selvfølgelig en smule drama i filmen. fx da en ledende syerske tager til New York for at lave en fitting for en klient på et uheldigt tidspunkt i den meget snævre tidsramme, de har til at færdigøre kollektionen, og det gør Raf temmelig misfornøjet. Det gav til gengæld os seere en forståelse af, at man jo har haute couture-kunder ved siden af hele tiden. Da det jo er dem, der betaler gildet, så har de sådan set førsteprioritet. 

Et andet drama handlede om, at Raf, der er meget inspireret af kunst, gerne ville bruge malerier af kunstneren Sterling Ruby i kollektionen, og han ville gerne bruge et speciel teknik, hvor billedet ikke er trykt på stoffet, men hver tråd er indfarvet... Noget i den retning; jeg er ikke helt inde i de tekniske designtermer og -teknikker. Det var næsten en umulighed, men det lykkes, og kjolen øverst er en af de Sterling Ruby-kjoler.

Raf Simons virkede interessant som person, bestemt, men det var hans højre hånd Pieter Mulier, der stjal billedet. Han var virkelig charmerende, og han charmerede da også hurtigt syerskerne, der syntes, at det var smadderærgerligt, at han var bøsse. Der var nogle fine scener med ham.

Man fik lov at se meget af den færdige kollektion. Det er smukt tøj. Raf fandt inspiration i arkiverne og forsøgte at opdatere og modernisere det, som han identificerede som Huset Diors designkoder. Det var flot at se blomsterdekorationerne under fremvisningen. På billederne her kan man kun se blå blomster, men hvert rum havde hver sin farve og var dekoreret fra væk til loft - igen inspireret af en kunsterner, nemlig Jeff Koons' Flower Puppy.

Fin film.

Kollektionen kan I finde på vogue.com/fashion-shows