Modekampagner spring/summer 2016: Part III

Det er om at skrive om kampagnerne, mens de er fresh og nye, ved jeg fra andre år, så her kommer tredje installation af min halvårlige gennemgang af rtw-kampagnerne fra de store modehuse. Der kommer også et fjerde indlæg, for jeg mangler stadig en del, og jeg har inkluderet et par modehuse eller tre, som jeg vist ellers ikke plejer at tage med...

Øverst har vi en af de modehuse, som ALTID er med, og som er blandt de mest prestigefulde. Tredje kampagne efter Alessandro Michele har taget over fortsætter i samme stil, som de to foregående hvilket gør kampagnen mindre frisk og mere forudsigelig. Mens forgænger Frida Gianinni hyrede sexede supermodeller, hvor deres ansigter i den grad var med til at sælge produktet, så går Michele efter nye ukendte modeller, der mere indgår i en stemning end bliver personer i kampagnerne. Jeg kan genkende modellen Peyton Knight i kampagnen pga hendes 70'er inspirerede hår. 

Jeg glæder mig til at se lidt flere billeder. Jeg kan godt lide den nye stil for Gucci, men jeg håber alligevel på lidt mere afveksling fremover...

Isabel Marant er begyndt at eksperimentere lidt mere med kampagnelooket i de seneste sæsoner. Efter en lang periode med lækre, henkastet stylede piger i naturlige omgivelser, har hun valgt at tage modellerne inden for i studiet, givet dem en mindre natulig styling og ladet dem posere i mere iøjnefaldende positioner.

I de sidste par sæsoner var det Natasha Poly, der fik fornøjelsen af at agere frontfigur, men denne gang er det den brasilianske model Raquel Zimmerman, der skal indfange kunderne. Jeg er for det første ret vild med Raquel. For det andet så kan jeg godt lide lyset og farverne i kampagnen. Man skal lige vende sig til, at dette er Isabel Marant, for det ligner ikke det brand, man har vænnet sig til, men det er fint, at hun prøver noget nyt. Der skal nyt til en gang i mellem. Et par af billederne er virkelig, virkelig gode. Det ligner billeder fra en Vogue Paris-modeserie. Jeg ville meget apropos have elsket billedet nederst til højre som forside på VP. 

Indrømmet, jeg er ikke hundrede procent sikker på, at der kommer til at stå snow birds på den endelige kampagne i magasinerne, men jeg fandt billederne på models.com og tænkte, måske, okay, jaja, det kan da godt være... Det er modellen Abbey Lee (som er blevet skuespiller, blandt andet med en rolle i Mad Max-filmen), som hopper rundt uden for i Kenzo-kluns. Det er en meget anderledes kampagne i forhold til de seneste mange sæsoner, der har fotograferet i et studio, fyldt med computergrafik og grafiske elementer, ofte med asiatiske modeller og stærke farver. Nu er vi så i lyse, naturlige omgivelser. Igen - det er godt, at der sker noget nyt, men også lidt mærkeligt, når et brand slår kolbøtter på denne måde.

Sidste kampagne fra Lanvin under Alber Elbaz - eller i hvert fald en kollektion af ham - sender referencerne tilbage til kampagner i midt 00'erne. Efter nogle sæsoner med Tim Walker som fotograf, har de valgt fotografen But Sou Lai. Jeg synes egentlig, at denne slags kampagner er lidt kedelige, men det føles meget "rigtig" Lanvin, hvilket tøjet også hjæler med - der er juvelfarvet silke med store flæser. Det er min ide om Alber Elbaz for Lanvin. Nu må vi se, hvad Elbaz skal efter Lanvin, og hvordan Lanvin udvikler sig uden Elbaz. 

Modellen i kampagnen er Julia Nobis, som også tidligere har været model for Lanvin, og som Steven Meisel er virkelig glad for.

Efter en sæson med modne modeller, er Proenza Schouler tilbage med unge newcomers i deres kampage. Denne kampagne kunne meget vel have været en Céline-kampagne. Proenza-drengene er rigtig dygtige, men der har det også med at blive meget inspirerede af andre designere, og efter mange års Balenciaga-by-Ghesquiere-looks, så er de åbenbart ligesom så mange andre gone Céline-by-Philo i deres designe og kampagneæstetik. Jeg kan nu godt lide billederne og modellerne ser fine ud. Kampagnen er fotograferet af Zoe Ghertner, som er en af de fotografer, jeg holder rigtig meget øje med. Desværre reklamerer Proenza ikke i så mange europæiske månedsblade. Man skal tit fordi Pop eller Love eller den slags magasiner for at finde deres kampagner udover amerikanske Harpers Bazaar og nok også Vogue.

Tom Ford er aldrig rigtig blevet dét med sit eget mærke, han var for Gucci. Hverken tøj, kampagner eller stemning har rigtig ramt Yes-følelsen, og jeg glemmer tit, at han eksisterer. Jeg ved ikke, om tøjet sælger, men det virker til, at han har succes med beauty, solbriller og parfumer, så han overlever nok. Kampagnen her er en fortsættelse af ss16-præsentationen, som ikke blevet vist som show, men som film. To af modellerne fra filmen Mica Argaranaz og Lida Fox bliver brugt i kampagnen. Om flere af filmens modeller dukker op i senere kampagnebilleder, ved jeg ikke. Jeg har i øvrigt kun billeder af Mica her, En model, jeg rigtig godt kan lide. 

Det er rimelig nyt med Mugler-kampagner. Der har nok været Thierry Mugler-kampagner back in the days, men det er nyt inden for nye tid. Sidste sæson var det amerikanske Lexi Boling, der blev brugt som model. Nu er det hollandske Doutzen Kroes. Jeg kan rigtig godt lide billederne, og Doutzen er en smuk og alsidig model, der både kan give den high fashion attitide og sælge kommercielle varer som kosmetik og undertøj. Her finder hun sit high fashion face frem. I like it.

Marni har eksisteret i meget, meget lang tid, men det er først i sidste sæson, at der er kommet kampagner til brandet. Det er vist noget med, at man har solgt modehuset eller noget af modehuset til en af de store investorer, så nu skal markedet udvides... I love it. Sidste sæsones kampagne var awesome, og denne kampagne fortsætter i samme dur og så alligevel i fuldstændig modsatte dur. I efteråret var i inden for i et sparsomt møbleret værelse, mens vi denne gang er ude i den naturlige natur... Men modellernes poseringer og billedernes beskæringer giver kampagnerne sammenhæng. Det er ret fint. Glæder mig til at se kampagnen her på tryk.

Efter et par afstikkere til andre fotografer, er Steven Meisel tilbage som fotograf for Moschino, og det er et godt valg. Moschinos tøj under Jeremy Scott er så tacky og coockoo, at det giver total god mening at få Steven Meisel til at give kollektionen lidt elegance. Det er gode billeder, der forener Moschinos wackiness med lidt modeposh. Hollandske Maartje Verhoef, puerto ricanske Joan Smalls, kinesiske Fei Fei Sun og amerikanske Lexi Boling er modellerne i kampagnen.

Der er sket store ændringer for DKNY. Donna Karan, the woman, er stoppet for sit modehus (har pensioneret sig selv?) og har solgt det videre. Donna Karan-mærket er lukket, mens DKNY har fået en designmæssig overhaling. De nye designere har taget lidt af den farverige, streetede ungdommelighed ud af mærket, og gjort det mere voksent og mere simpelt, hvilket den nye kampagne også gerne skulle signalere. Adrienne Jüliger poserer i afdæmpede billeder. Det bliver spændende at se, hvad der kommet til at ske for DKNY nu, men personligt kan det næsten kun blive bedre... 

Dsquared2 er et modehuse, som efterhånden har en del år på bagen, men det virker til, at brandet har fået lidt ekstra opmærksomhed og har satset lidt ekstra i de seneste sæsoner på at komme lidt højere op i modehushierarkiet. Sæsonens kollektion var et take på farverig scuba diving mode, hvilket er set før, men det var svært ikke at blive smittet lidt af neonfarvet makeup og følelsen af sporty badeferie!

For tredje kampagne i træk er søstrene Lizzy og Georgia May Jagger kampagnemodeller for Sonia Rykiel, der i samme periode har haft Julie de Libran som chefdesigner. Jeg er glad for at Juergen Teller fotograferer for brandet, nu hvor Marc Jacobs ikke bruger ham længere, og Céline kun bruger ham ind i mellem. Jeg kan så godt lide hans stil.