En del af august-magasinerne begynder at udkomme i denne tid, og det betyder, at mange af næste sæsons kampagner bliver offentliggjort. Det er lidt en af mine mærkelige små hobbier at gå op i det, så det er altid en lidt sjov tid.
Jeg plejer at bringe ss og aw-kampapgnerne og skrive lidt om dem, så det gør jeg selvfølgelig også i denne sæson.
Her er første del, hvor jeg lægger ud med Gucci.
Det er stadig Glen Luchford, der har fotograferet kampagnen, som denne gang finder sted i Tokyo. Billederne har fået hearing-impaired subtitles som beskriver lyden på billederne. Det er vist lidt smag eller behag, om man kan lide det. Om end detaljen er fin og sjov, så ville jeg nok foretrække billederne rent visuet uden undertitler...
Alessandro Michele har igen vagt en håndfuld af sine yndlingsmodeller plus i hvert fald en kunster/it-girl-type i form af Petra Collins. Opsætingen af billederne er den samme som under hele Micheles Gucci-tid.
^Dior er i denne sæson fotograferet af Steven Meisel. Billederne består af studio-billeder af modellen Julia Nobis. Meisel har helt sikkert en sikker hånd, for studio-billeder med grå baggrund kunne være meget kedeligere end denne kampagnes billeder, men jeg vil heller ikke gå så lang som til at sige, at kampagnen er spændende. Kollektionen er jo kommet i stand uden en nyudnævnt chefdesigner efter Raf Simons, så det er også en lidt speciel sæson. Tøjet er dog bygget op omkring nogle af de samme koder, som Raf fik indført under sit virke for Dior, så kollektionen ligger i fin forlængelse af tidligere sæsoner.
Dolce & Gabbana er faktisk i denne sæson gået væk fra at fotografere kampagnen selv og har for første gang i flere år hyret en fotograf. Det er dog ikke en klassisk modefotograf, men reportage-fotografen Franco Paget. Derfor er billedene også mere "tilfældige" end de plejer med almindelige ustylede mennesker rundt om modellerne. Det er lidt mærkeligt at se fx adidas i en Dolce & Gabbana-kampagne, for forbipasserede har haft adidas-sko på osv. Jeg har faktisk valgt de mindst "tilfældige" billeder herover - eller dem, der var mindst rodede og viste mest Dolce & Gabbana-tøj og færrest tilfældige mennesker, men I kan finde flere billeder fra kampagnen rundt om på nettet (x her).. Jeg synes, at det er rart med en ny fotograf. Det er sjovt at komme til Napoli, som jo stadig passer ind i hele italienske-postkort-kampagnestilen, som Dolce & Gabbana tit benytter sig af, men fra et mindre fancy sted. Napoli er en beskidt, proppet, travl by, og det kan man godt fornemme på billederne. At Dolce & Gabbanas tøj virkelig virker fremmed i gaderne blandt almindelige mennesker, ved jeg så ikke, hvor smart er. Det ligner nærmest udklædning, og sælger i hvert fald ikke tøjet til mig.
^Rianne Van Rompaey har allerede nu, før alle kampagner er offentliggjort, haft en fantastisk kamapgnesæson med kampagner her, der og allevegne, og det er skønt, for hun er en hel fantastisk smuk og iøjefaldende samt ikke mindt fotogen model. Billederne her for Boss af Inez & Vinoodh er virkelig godt. Boss bruger tit et ret minimalitisk udtryk og tøjet er meget rettet mod businesskvinder og den slags, der skal se fantastiske og moderigtige ud, men stadig professionelle og kyndige, så man kan ikke forvente hverken quirky eller fantasifulde kampagner. Inden for Boss' DNA, kan jeg ikke forestille mig bedre kampagne end denne. Riannes udtryk samt smukke hår giver smukt modspil til det klassiske skarpe tøj, som rundes af med smukke farver. Det er en rigtig, rigtig god kampagne.
^Underlinjen Hugo Hugo Boss skal vi også lige have med, for det er også en stemningsfuld, men klassisk stram HUgo Boss-kampagne med endnu en af tidens helt store modeller som Natalie Westling. Så begge Boss-kampagner har rødhårede modeller i front. Me likey!
Isabel Marants kampagne er ligesom Boss fotograferet af Inez & Vinoodh, og de er altid virkelig stærke. Denne gang er Edie Campbell valgt som ansigt, og hun må efterhånden siges at have haft en rigtig god karriere og bliver formegentlig en af dem, der kan blive ved til hun ikke gider mere. Hun er ven af alle modehuse, fotografer og magasiner.
Kampagnen gør det, den skal for Isabel Marant. Den viser tøjet, den er cool, den er ikke for crazy, men hæver sig trods alt op over mærker som IRO og Zadig & Voltaire kreativt, som er nogle af konkurrenterne, skulle jeg mene. Isabel Marant er en mærke, der laver brugbart tøj i prisklasse, som almindelige mennesker godt kan være med på, men mærket har alligevel tiltusket sig en pæn rolle i high fashion hierarkiet.
Kampagnen gør det, den skal for Isabel Marant. Den viser tøjet, den er cool, den er ikke for crazy, men hæver sig trods alt op over mærker som IRO og Zadig & Voltaire kreativt, som er nogle af konkurrenterne, skulle jeg mene. Isabel Marant er en mærke, der laver brugbart tøj i prisklasse, som almindelige mennesker godt kan være med på, men mærket har alligevel tiltusket sig en pæn rolle i high fashion hierarkiet.
^Moschinos kampagner er rigtig gode under Steven Meisel, som får lov at lege med supermodeller og kitch på en og samme tid, og det giver noget dejligt over the top-fashion, der jo ikke er så moderne i øjeblikket, men som er visuelt sjovt og stimulerende. Moschino har altid været high fashion med alt, hvad det medfører, men samtidig været en parodi eller en ironisk kommentar til high fashion. Man får kitch og tackiness ud af det, men også humor og uhøjtidelighed. Det falder ikke i alles smag, men ift kampagnen her, så var jeg in, så snart jeg så Raquel Zimmerman, der blandt mine yndlingsmodeller.
^Marc Jacobs og David Sims har igen igen igen fotograferet alle deres venner, idoler og cray-cray people til en kampagne, hvor man hurtigt holder op med at tælle antallet af medvirkende på billederne. Jeg har valgt to mere eller mindre tilfældige ud dvs. helt tilfældige er det ikke, for Cara Delevingne (model-gone-actress) på første billede er faktisk kæreste med sangerinden St. Vincent aka Annie Clark på nederste billede, så lidt tanke bag var der dog, men jeg kunne lige så godt have valgt nogle andre - det er svært at vurdere, hvad de bedste billeder er, men de er alle farvemæssigt og fotostil-mæssigt lig disse to billeder. På nogle af billederne med modeller, har Sims og Jacobs dog samlet en masse piger sammen. Katie Grand har stylet, og alle billeder er blevet introduceret enkelvis på Marc Jacobs' instagram.
^Der er ligesom to Versace-kampagner i denne sæson med de samme modeller, men med to meget forskellige stemninger. I den første, som er repræsenteret af øverste billede af Gigi Hadid, har vi sexede studiobilleder, hvor Karlie Kloss eller Hadid er omringet af mænd eller modellen Dilone ser cool og sej ud. På de andre billeder er Hadid og Kloss familie-agtige på gaden i Chicago. Måske er det for at ramme nogle forskellige målgrupper. Tydeligvis er ingen af målgrupperne mig, og jeg er heller ikke synderligt imponeret over castingen. Karlie Kloss gør det kun for mig i over the top-modeserie fx haute couture og gerne med Tim Walker bag kameraet. Billeder af hende som her siger mig ingenting. Hadid er ikke "strong" nok til versace. Måske er lillesøster Bella bedre for det mærke. Gigi er mere sexet på en cute og all american måde, men måske det bare er mig.
^Alberta Ferretti har valgt Kate Moss i næste sæson, og det er et lidt unspireret valg. Moss er selvfølgelig et sikkert valg - man lægger mærke til hende, og hun giver altid et brand den stemning og eksklusivitet, de ønsker sig, men man har efterhånden set så mange billeder af Kate, at man får absolut intet nyt, og slet ikke med sort/hvid-billeder med ensfarvet studiobaggrund. Det er så kedeligt, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige. Billederne er taget af duoen Luigi og Iango.
^Rianne van Rompaey igen, her for Bottega Veneta af Viviane Sassen. Største overraskelse er næsten, at de gentager fotograf og koncept fra sidste sæson. Bottega veneta er ellers det mærke, som aldrig har fast stil og fotograf, måske fordi tøjet tilgengæld har en umiskendelig Tomas Meier for Bottega Veneta-look over sig? Jeg er vild med Sassen og som sagt også Rianne, men hvis jeg havde vidst på forhånd, at de to skulle arbejde sammen, havde jeg forventet mere. Jeg kan dog bedre lide denne kampagne end Mica sidste sæson, og det selvom Mica er en anden af mine yndlingsmodeller.
^Liya Kebede er model for Loewe i denne sæson, og hun gør det rigtig godt. Meisel er fotografen, og han tager meget sjældent dårlige billeder. J.W. Anderson går efter de etablerede modeller for Loewe, og det kan jeg egentlig godt lide. Liya er et inspireret valg, for den 38-årige model er stadig en af branchens smukkeste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar