søndag den 20. august 2017

Modekampagner a/w 2017: part II




Så er det tid til at kigge på modekampagner igen. Jeg har vist først parti her, men nu gælder det altså en ny omgang..
Vi lægger ud med Calvin Klein, hvilken jeg har ventet i spænding på, fordi det er første rtw-kampagne fra Raf Simons, og det er ganske interessant. Hans CK-denim-kampagne fra foråret hænger på billboards i baggrunden, mens alle hans favoritmodeller hænger ud på og omkring vejen, hvor skiltet hænger. Kampagnen er selvfølgelig taget af Willy Vanderperre, der trofast har fotoraferet kampagner for Simons siden Jil Sander-dagene. 



Jamie Hawkesworth fotograferer for fjerde gang (tror jeg?) Alexander McQueen-kampagnen, og igen har de valgt en af mine yndlingsmodeller, nemlig Rianne Van Rompaey. Castingen for McQueen har siddet lige i skabet ifølge mig de seneste par år. Jeg kan godt lide kampagnen, men jeg har set bedre fra både Hawkesworth og Van Rompaey, og det trækker lidt ned.




Det er sidste kollektion fra Clare Waight Keller, der siden sidste sæson er blevet designer for Givenchy. Hun har gjort meget godt for Chloé med smukke kollektioner og lækre accessories - især taskerne, men kampagnerne er blevet kedeligere og kedeligere sæson for sæson. Det kunne være H&M eller Zara, og selvom modellerne Birgit Kos og Luna Bijl er smukke som få, så ligner kampagnen altså kampagne fra sidste sæson og forrige sæson og sæsonen før det, og det bliver altså for kedeligt.





Stella McCartney plejede at lave meget iøjnefaldende kampagner, så det er også lidt skuffende, at de senesre par sæsonen kampagner inklusiv denne falder lidt for meget ind i mængden. De er lidt bland. Jeg kan skam godt lide modellerne, men de mangler lidt mere udtryk for at få liv i konceptet her. Konceptet er ikke godt nok. Måske er fotografen ikke stærk nok. Det er pænt og fint og virker sikkert efter hensigtet på mange, men som kampagneelsker vil jeg gerne have kampagner, man har lyst til at standse op og kigge på i længere tid.








Portrætterne af nogle af Valentinos yndlingsmodeller som Giedre Dukauskaite og Freja Beha som her er rigtig fine, men jeg er lidt ærerligt over layoutet. Portrættet måtte gerne have fyldt en hel side, og måtte man godt have nøjes med et enkelt billeder på den anden. Der er for meget hvidt og det ser lidt rodet ud. Desværre, for jeg kan som sagt rigtig godt lide portrætterne.

Balmain er i denne sæson fotograferet af chefdesigneren Olivier Rousteing. Jeg er ikke så vild med kampagnen. Castingen er primært supermodeller af den lækre, sexede slags som Doutzen Kroes og Natasha Poly, og det kan Balmain-kunden nok godt lide, men jeg er ikke så vild med poseringer, lys, komposition og beskæring, og hvad er der så tilbage. Det hele kunne have været værre og grimmere, og den lander nok mere i bland land for mit vedkommende. Billederne er ikke sofistikeret nok til sort/hvid og tøjet fra Rousteing kræver farver, så jeg håber han bringer farver tilbage i næste sæson.




Marni har fået ny chefdesigner. Den første kollektion fik generelt dårlige anmeldelser, men Anna Wintour er venner med designeren, så han har fået god reklame i amerikansk Vogue. Afgårende moderedaktør fra engelsk Vogue Lucinda Chambers har tilgengæld ikke lagt låg på sin mening omkring kollektionen, som hun fandt ganske forfærdelig. Kampagnen er også en let-down i forhold til de seneste Marni-kampagner, som har været ret emninente. Denne er cool og da ganske pæn, men til sammenligning med de forrige almindelig og ubemærkelsesværdig. Jeg kan godt lide modellen, som jeg håber på at se mere til i kommende sæson. 


Jeg kan rigtig godt lide Mariacarla Bosconis billeder (nederst), hvor Eva Herzigovas billede er lidt kedeligt. Ingen af billederne går over i historiebøgerne, men jeg synes, at Bottega Veneta hver sæson leverer en fin kampagne passende til mærket og med en god casting og nye ideer hver sæson. Det er positivt.





Det er kun tredje eller fjerde sæson, at Christopher Kane kommer med en kampagne, så de er sikkert stadig i gang med at udvikle det helt rigtige udtryk. Jeg kan godt lide billederne og modellen Cara Taylor, men jeg kunne godt have ønsket mig større billeder og mindre hvid kant. 




Modellen Faretta Radic er den mest benyttede model blandt de største modehuse i denne sæson, og her poserer hun får Ralph Lauren i en af de mere simple kampagner, det amerikanske modehus har budt på. Det er ikke vanvittigt spændende, og hvis nogen havde byttet Ralph Lauren uden med Giorgio Armani eller MaxMara havde ikke en eneste tænkt over det. Det er en smule kedeligt, men man gå  det give det til den unge Faretta, hun ser vældig high fashion ud og  hunfår løftet kampagnen lidt med sin blotte tilstedeværelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar