Lad os se på nogle af efterårets kampagner, der lige nu fylder de internationale magasiner. Øverst har vi sæsonens Gucci-kampagne. Jeg er glad for, at Gucci er vendt tilbage til fotografi i denne sæson, og jeg synes, at lyset og stemningen i billederne er meget appellerende, og jeg kan godt lide historien i billederne. Hvis man ser alle billeder i serien, så ligner det et form for dekadent sindsygehospital for unge med trang til festligheder og skøre samlinger. Det virker ikke som et ondt sted, men som et sted med dekadence og ekcentrisme og masser af vildt og skørt Gucci-tøj.
SE ALLE KAMPAGNER EFTER HOPPET
Diors efterårskollektion af inspireret af ungdomsoprøret i Paris i 1968, der i år fejrer 50 år. Kampagnen er inspireret af en film (fra det år eller om de unge... jeg er ikke sikker?), og derfor er der undertekster på billederne. Undertekstner så vi for et års tid siden hos Gucci, så det føles ikke helt så originalt hos Dior i denne omgang, men jeg synes, at det er rart med billeder on location frem for et studio i denne sæson, og jeg synes som altid, at Diors kollektioner under Maria Grazia Chiuri tager sig meget bedre ud på billeder som fx her end på catwalken. En lidt bedre fotograf kunne måske have fået noget mere aspirerende, mindre fladt ud af location, styling og casting.
Givenchy fortsætter med en sort/hvid lidt rå, sexet æstetik med Clare Waight Keller som chefdesigner. Steven Meisel er igen fotograf. Jeg synes, at kampagnen på den ene siden styrker brandets identitet og æstetik, men den er ikke særlig mindeværdig og måske lidt outdated i øjeblikket? Nu må vi se.
Balenciaga fortsætter sin ugly cool hipster identitet via denne kampagne, som er stylet af Lotta Volkova. Jeg er blevet fanget af Balenciagas univers, så ugly cool hipster-things appellerer stadig til mig. Kampagnen appellerer også til mig. Jeg er ellers ikke så vild med studio-kampagner, men i det midste er der lidt origanalt over layout og opstilling. Den grimcool casting med sure modeller kan jeg ret godt lide (ja?!?), og tøjet kan jeg lide at kigge på, hvor åndssvagt stylingen til tider er.
Jeg er en Chloé-girl i hjertet, og jeg har kunne lide samtlige designer for mærket siden Stella McCartney. Alle designerne (som alle har været yngre, cool kvinder med undtagelse af én) har fanget en gennemgående stemning, selvom de også har haft hver deres stil og perspektiv. Jeg er allerede rigtig glad for Natascha Ramsey Levi. Man kan mærke, at hun i mange år har arbejdet sammen med Nicholas Ghesquiere, som jeg jo også er ret begejstret for, og jeg synes egentlig, at Ghesquieres Balenciaga/LV-æstetik blandet med Chloés feminine sensibilitet er ret godt. Kampagnen adskiller sig ikke væsentligt fra Clare Waight Kellers periode. Lidt mere retrolys og fotograferet af Steven Meisel, men synes egentlig ikke kampagnen gør det helt vilde for mig udover at minde mig om, at jeg godt kan lide Chloé.
Marni er sådan et mærke, jeg har gode følelser for, også efter den nye chefdesigner er kommet til og selvfølgelig ændret lidt på mærket. Jeg kan også rigtig godt lide kampagnerne, og denne er ingen undtagelse.
Stella McCartney har nu i to sæsoner i træk brugt en dansk model. Denne gang er det Nina Marker, som man kan se på det første billede. Det giver lidt et par good girl points, men ellers så er det lidt en kedelig kampagner ligesom sidste år. Der er været meget smukke og meget fantasifulde Stella McCartney-kampagner gennem årene, så jeg forstår ikke helt, hvorfor de seneste kampagner har manglet A-game. Anyways, det er jo ikke dårligt, bare lidt meh for et blue chip brand...
Salvatore Ferragamo har hentet en masse modeller ind til sæsonens kampagne med hollandske Rianne Van Rompaey som primært blikfang. Jeg er ret vild med denne rødhårede skønhed, der er blandt topscorerne på antal kampagner i denne sæson, og som får alt til at se på dyrt og kunstnerisk ud på samme tid. Kampagnen er basic, men en god casting og nogle gode farver gør altid lækkert.
De seneste sæsoner har Christopher Kane valgt én ung, cool model med en androgyn og alligevel feminin vibe til at præsentere sæsonens kollektion i sine kampagner. Denne gang er det Selena Forrests tur. Det er fine billeder, der nok gør det bedre i bladene, når billederne bliver lidt større end på bloggen her.
Der er efterhånden ikke så meget at sige til Dolce & Gabbanas kampagner, der adskiller sig lige så lidt fra hinanden som kollektionerne gør. Denne gang er vi i Rom. Sidste sæson havde vi instagram-influencers som modeller - denne gang er i tilbage til modeller, men ellers er det same old same old. Kan man lide det, jamen så kan man lide det, og da de fortsætter denne stil sæson på sæson, så må det jo goså være fordi det sælger.
Det er ikke fordi kampagnen her er dårlig. Den er vel fin nok, men Hermès har bare sommetider stået bag nogle fuldstændig eventyrlige kampagner, hvor alt går op i højere enhed, og i forhold til dem, så føles denne bare lidt flad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar