onsdag den 23. maj 2018

Badedragter fra Hermès


I anledning af det fantastiske danske sommervejr, så skal vi se på lidt badetøj. Her skal vi se to versioner af en badedragt i et udvalg af farver fra Hermès. Jeg kan rigtig godt lide stilen, der som vi kan se på billederne også er pæn, når man sætter bukser til, så man bruger badedragten som tøj/top. Hvilken version, man bedst kan lide, afhænger måske af ens krop.. og så skal man nok også tænke på sin tan og evt. underlige mønstre, hvis man rent faktisk bruger dragten som badedragt på stranden. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Lyseblå Dolce & Gabbana styles med religiøse figurer og blomster


Her skal vi se nogle Dolce & Gabbana looks, hvor man enten bruger det lyseblå materiale med malede renæssanceengler og roser til blusekjole med matchende tights eller som maxikjole en fin fest værdig. Farven er sommerlig og det samm er det lette matierale.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 21. maj 2018

Jil Sanders net-accessory


Det ligner lidt sådan et gammeldags indkøbsnet, som man har sprættet op, men det er da blevet et fint accessory, som kan bruges både som en slags halskæde, men også bindes om livet. Hos Jil Sander blev nettet brugt over en hvid hverdagskjole, men i bladene blev looket stylet på flere måde..

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Shiny blomstrede toppe og kjoler fra Isabel Marant


Isabel Marant lavede i denne sæson en meget sporty kollektion, og det kan man godt fornemme i toppen her, som dog ryger mere over i glam-kategorien med sit shiny stof og pufærmede cuts. Med et blomstret mønster bliver de forskellige styles sommerlige, men umiddelbart passer de bedre til en tur på disko eller en fest end til en hverdag på kontoret.


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Dollar prints by Balenciaga


For nogle år siden kunne man ikke forestille sig klientellet af det hæderkronede franske modehus Balenciaga ville købe tøj med pengeprint - dollar- og euro-sedler på tøjet, men tiderne skifter og så længe Demna Gvasalia er anset som king og cool, så kan man nok får selv franske kvinder i hvad som helst. Ellers er der heldigvis resten af verden, og hvis disse looks endte i butikkerne (der er altid styles på catwalken, som ender som show pieces, mens butikkerne kun sælger enkelte styles fra catwalken og en del kommercialicerede versioner), skal der nok være aftagere. Der er lidt forskellige bud - den mest out-there er nok kjolen øverst med dollar-prints foran og leopardprint bagpå. Så bliver det ikke meget mere nouveau riche!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Organza-kjole fra Givenchy


Det er ikke tilfældigt, at flere af kjolerne i Clare Waight Kellers første kollektion for Givenchy var lavet i materialet organza. Materialet er nemlig stærkt knyttet til brandet, hvis mest kendte parfume hedder netop Organza, hvor flaconen ligner en organzakjole. Her er det en version med høj hals og en flot udskæring i ryggen, som giver en meget smuk profil. Taljen er høj, og de tynde lag er assymmetriske og i forskellige længder. Det er en rigtig fin kjole, som også ville være rigtig fin til et dansk bryllup. Mon ikke også Clare Waight Keller og Givenchy er steget i anseelse efter weekendens royale bryllup, hvor netop hun og det franske brand stod for Meghan Markles brudekjole? Denne er dog lidt lettere og luftigere. Den kommer i rød såvel som sort.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Tranparent shiny peachstribede styles fra Fendi


Det er pink og transparent og let skinnende - perfekt til det danske forårsvejr i øjeblikket. Fendis looks i dette indlæg er smukt til både hverdag og fest - det er i hvert fald udmærket inspiration.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 20. maj 2018

Wear hats like it's a royal British wedding


Igen inspireret af brylluppet mellem Meghan og Harry igår, så får I her en modebilleder af en masse fancy hatte, som næsten kun synes anvendelige til et kongeligt bryllup eller det, der ligner. Måske et engelsk derby også ville være en mulighed for nogle af disse hatte... Jeg synes dog, at man skal springe ud i det og gå med skøre, fancy, elegante, ekstravagante hatte, når man vil. Basta!


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Diademer er ikke kun for prinsesser


Apropros royalt bryllup, nu hvor der var så meget snak om Meghans diadem, så lad os få vores egen lille inspirationsindlæg med diademer. De er lidt mindre royale og overdådige end Meghans, men til gengæld behøver man ikke blive gift for at have dem på...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Wedding Fever


Jeg var egentlig pænt ligeglad med Meghan og Harrys bryllup, men jeg er ret fascineret af massehysteri og massepsykose og popkulturelle fænomener, så jeg er alligevel blevet grebet af hele begivenheden af den vej. Jeg var også som den modetosse, jeg er, nysgerrig på kjolerne, og i den forbindelse vil jeg bidrage til massepsykosen - ikke med billeder fra selve brylluppet, men med modebilleder af ekstravagante could-be brudekjoler. Måske kan det være en inspiration til sommerens brude? Eller et bud på, hvad man ikke skal gøre? Jeg skal selv til et bryllup i år, men jeg tror nu allerede, at bruden har kjolen klar. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET