Viser opslag med etiketten Olsen twins. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Olsen twins. Vis alle opslag

onsdag den 12. november 2014

Weeds


Jeg skal til eksamen i næste uge, og jeg er ikke rigtig begyndt at læse. Jeg har læst undervejs i semestret, men jeg mangler stadig noget af pensum, og jeg bør vel læse noter og gå pensum igennem igen... Jeg er bare blevet rimelig hooked på Weeds i den sidste uges tid og har set tre sæsoner på Netflix.

Weeds er lavet af den samme kvinde, som har skrevet Orange is the new black, som jeg også er ret pjattet med. Det er halvtimes afsnit, og der er lavet 8 sæsoner. Det tog mig en håndfuld afsnit at falde for serien, men nu er jeg altså fanget... og jeg MÅ IKKE se mere før efter næste uges to eksamener... Jeg er slet ikke i skole/læse-humør, hvilket er noget møg, for jeg har ingen selvdisciplin og er meget afhængig af "mit humør". 

Serien er sjov. Fyldt med amerikansk dobbeltmoral, sjove karakterer og gode replikker. Kort fortalt handler det om en husmor, der efter sin mands død, begynder at sælge pot til folk i nabolaget for at kunne opretholde sin og børnenes levestandart. Det giver hele tiden nye konflikter for hende og folk omkring hende.


Zooey Deschanel havde en rolle i en håndfuld afsnit, hvor hun spillede halvpsykopatisk quirky girl, en rolle, som hun efterhånden har perfektioneret. Jeg var ret vild med Zooey Dechanel i mange år og startede også med at holde meget af hans hendes nuværende gig - komedieserien New Girl, indtil jeg begyndte at finde serien alt for hysterisk og ikke så sjov længere. Jeg holdt en pause, som efterhånden har varet en sæson eller to... 



En anden birolle, som modefolk nok vil synes er mere interessant er Mary-Kate Olsen i 3. sæson. Hun spiller den dobbeltmoralske, religiøse og meget flirtende Tara, som bliver kærester med hovedpersonens søn i serien... Det er ret pudsigt at se  hende i rollen, fordi jeg 1)havde glemt, at hun startede som skuespiller og hun 2) gør det rigtig godt  (Jeg har ikke bare set Full House; jeg har også set serier som Two of a Kind og So little time, der blev sendt på TvDanmark back in the days, og har skuespillet ikke ligefrem award-værdig) 
3) er så flirtende, snakkesaglig og udadvendt i rollen. Det sidste er lidt det modsatte af det, man fornemmer fra de billeder, man ser fra diverse modeevents. Der ser de to modesøstre altid så lukkede, bange og sammenbidte ud. De smiler aldrig, og ja, bare det at høre hendes stemme er lidt skørt. 

tirsdag den 3. juli 2012

Givenchy Nightingale


Jeg er blevet lidt hooked på at finde en stor/mellemstor sort taske, og lige nu er jeg lidt vild med den moderne klassiker Nightingale fra Givenchy. Den er god til shopping, korte rejser, skoletaske, gåture i uforudsigeligt vejr - der er plads til en ekstra trøje.....Øverst er det Ashey Olsen, der fremviser den vældig fint. . 
Jeg er lidt usikker på, om jeg synes, at den er for logo-agtig? Jeg kan ikke lide, når andre kan lidt for nemt kan se, at man har en hundedyr taske... Men da jeg alligevel ikke har penge til dyre tasker lige nu, kan jeg gratis drømme...



Her er der et close up af tasken. Jeg tror, at den kommer i flere udgaver. Jeg er ikke så meget inde i "it-tasker", så jeg kan ikke sige så meget andet end at denne udgave er pæn.


Pæn og praktisk. Og upraktiskt dyr. Den er MEGET dyr. Jeg ville lede efter den brugt... Så får den også lidt pæn slitage. Nye tasker er sjældent lige så pæne som brugte...


Her er det Rihanna, der har tasken i en anden farve, samt Hillary Duff, der har en sort udgave med guldlogo.


Lad os lige slutte af med Ashley Olsen igen. Hun sælger tasken godt:)

mandag den 19. december 2011

Olsentvillingerne


Hvis man er syg (som jeg er lige nu, men ikke kan sove mere), så kan man altid hygge sig med at finde billeder af Ashley og Mary-Kate Olsen (det kræver ingen hjernekapacitet, og man kan gøre det med en dyne omkring sig), der på den ene side fungerer som eminent inspirationskilde, men på den anden siden  nogen gange bare er sjove at se på. Tit og ofte forsvinder de to små, spinkle piger i al for mange lag tøj og med deres 17 indkøbsposer fra New Yorks dyreste forretninger, kommer de til at ligne vagabonder eller posedamer. Det er dejligt ironisk, når nu de netop er milliardærer...

Jeg kan nu godt lide dem. De er kønne begge to og virker dejlig nuts omkring mode uden at undskylde for det. De indrømmer også åbent, at de tit falder for de dyreste items. Det er ikke sympatisk i sig selv, men det ville jeg helt sikkert også gøre, hvis jeg havde deres bankbog.

Well, ovenover er nogle af de looks, som jeg godt kan lide. Selvom jeg ikke altid kan se forskel på tvillingerne (der jo faktisk ikke er identiske), så tror jeg nok, at min favorit er Ashley.

lørdag den 17. september 2011

Beautytips

Jeg er ikke så aktivt bloggende i disse dage. Jeg er ved at gøre klar til at formatere min computer. Alle billeder er blevet flyttet til en ekstern harddisk. Jeg håber, at jeg får det gjort i morgen.
Anyways, i mangel på bedre materiale, så får I her ugens fem gode skønhedsråd!

1. Ashley og Mary-Kate Olsen elsker store buskede øjenbryn. Det er ikke så svært at gøre dem kunsten efter uden at skulle investere i nye produkter. Fyld brynet ud med en brun, mat øjenskygge, der matcher øjenbrynets farve nogenlunde. Rengør en gammel tandbørste eller en mascarabørste. Spray lidt hårspray på og red din øjenbryn. Red dem opad for at få bryn som tvillingerne.

2. Man kunne sagtens bruge tusindvis af kroner på skønhed hver måned, men de fleste af os må lære at prioritere. En regel kunne være at købe billige renseprodukter og bruge pengene på gode cremer i stedet. Renseprodukter skal først og fremmest gøre huden ren, og det gør de fleste. De plejende stoffer bliver skyllet af med det samme, så man får alligevel ikke meget glæde af de dyre produkter. Jeg kan anbefale Neutrals renseprodukter, men ellers handler det om, hvorvidt man foretrækker skum, gel eller creme til rensning af huden.

3. Apropos cremer. Hold jer fra krukker og køb creme på tube. Allerhelst med pumpe. Hygiejnisk set er det håbløst med krukker, hvor man hele tiden putter sine bakteriebærende fingre ned i. Samtidig fordufter alle de dyre, plejede ingredienser også hurtigt fra en krukke. Skønhedsbranchen ved det godt, men kunderne køber alligevel krukker i massevis, fordi det virker mere luksuriøst. Bevares, en krukke pynter på hylden, men det er spild af penge..

4. Det hjælper altid med lidt highlighter i øjenkrogen. Det kan være alt fra en concealer i nogle toner lysere end din hudfarve til hvidt øjenskygge med glimmer. Alt efter stil eller situation. Men lidt lysere farve i øjenkrogen får alle til at se mere friske og ungdommelige ud.

5. Man kan købe bodyscrubs til dyre domme i alle parfumerier. Man kan også lave sin egen. Eller slet og ret bruge kaffegrums. Det lyder måske mærkeligt, men det er et udmærket og billigt middel til at blive fri for døde hudceller. Et par gange i ugen er optimalt. Olie og sukker er også en mulighed.

billede: olsenanonymous

mandag den 22. august 2011

the jean slit

Har du for lange bukser? I stedet for at lægge dem op eller lade dem pose for neden, så klip en slids og lad dem gå ned over skoen. Rachel Bilson og Olsen-tvillingerne gør det tit og her også bloggeren Sandra fra bloggen 5 inch and up. Det er særligt smart for os kortbenede piger. Jeg synes, at det er cool cool.

onsdag den 29. juni 2011

Ashley Olsen

Dette billede af Ashley Olsen fra Nylon Magazine august 2006 er også på mit moodboard fra forleden. Jeg er helt vild med billedet. Ashley ser fantastisk ud. Hår, makeup, sko samt hendes postitur, hendes svej i ryggen og profil. Så smukt.
Hvid tanktop og afklippede shorts er efterhånden en klassiker, men som man kan se her, så er det basically all you need.

torsdag den 16. juni 2011

Stylemint

Har I set, at Olsentvillingerne nu også vil lave t-shirts og ikke bare det, men sælge dem via en "eksklusiv" hjemmeside, hvor man 1) skal være medlem 2) skal udfylde et skema, hvorefter man bliver tilbudt fire t-shirts, der vil passe ens stil?

Anyhoodles, man kan vist først købe t-shirts fra den 1 juli, men man kan tilmelde sig her allerede.

billede via olsenanonymous

tirsdag den 7. juni 2011

CFDA


I går aftes blev der uddelt de amerikanske design awards. De to mænd bag Proenza Schouler blev årets designere for kvinder. A Wang blev bedste accessory designer og Lady Gaga fik en pris for sin stil. Apropos Gaga så er den tyrkise pageparyk næsten den pæneste frisure, hun har haft i noget tid. Jeg ved ikke om det er en god ting eller ej?
Sofia Coppola og hendes mand, forsangeren fra Phoenix / Olsen-tvillingerne / modellen Karlie Kloss og designer Jason Wu / Liv Tyler / funky lady / Gaga / Chloe Sevigny

torsdag den 14. april 2011

Afstemning: Hvis stil er mest dig?

Jeg har lært at lave polls på bloggen, så det skal fejres med en lille modeafstemning: Hvilken stil foretrækekr du? De fire kandidater er hypede stilikoner anno disse år, men repræsenterer hver især noget forskelligt.


Først har vi Mary Kate Olsen. Selvom også søster Ashley får meget opmærksomhed for sin stil, så er det oftest Mary Kate, der er populær blandt bloggerne? Hvorfor? Sikkert fordi hun repræsenterer "bloggerstilen", hvor man elsker stort oversize tøj, sort, masser af store smykker, chunky sko og det lidt slidte vintage look. Det betyder ganske vist, at MK ofte forsvinder i sit lag-på-lag oversize tøj, men hvad gør det? Trolde er søde.

Så er der Alexa Chung. Kendt for? Who knows. Men vi ved, at hun er en it-pige, fordi det skriver bladene og bloggerne... Og så er det rigtigt. Alexa elsker den tilknappede lillepigestil. Hun vil muligvis gerne på kostskole? Hun elsker sin Chanel-taske og redder maybebaby aldrig sit hår? Hendes tøj er lettilgængeligt og let at kopiere, men adskiller sig fra Mary Kate og "bloggerstilen" ved ikke at være til oversize. Hun fokuserer tit på sine ben - de er også ganske flotte og ikke mindst lange.

Emmanuelle Alt er stylist og nu også chefredaktør for fransk Vogue. En rimelig vinderen stilling, så hende får vi nok mere at se til. Hendes stil er let genkendelig. 9 ud af 10 gange er hun iklædt stramme bukser og en blazer. Til gengæld må man sige, at det virker for hende. Hun formår at se business og casual rock chic ud på en og samme tid. Men får hun mon aldrig lyst til at tage en kjole på?


Anna Dello Russo har den mest ekstravagante, over the top og kukkuk stil af de ovennævnte (jeg har faktisk fundet nogle rimelig rolige billeder). Hun er nok også den, der ville passe bedst ind i Sex & The City og Patricia Fields verden? Dyrt og wack designertøj fra the likes of Mary Katrantzou og Prada, sjove hatte og briller og altid iscenesat, så en reaktion er uundgåelig. Ikke så praktisk, selvom jeg ville ønske, man så flere i Fakta klædt som Anna (som i øvrigt er chefredaktør for japansk Vogue)

Jeg ved godt, at disse fire ikke repræsenterer al mode, men hvis stil foretrækker du af følgende: