Viser opslag med etiketten aw14. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aw14. Vis alle opslag

lørdag den 18. oktober 2014

AW14-trends and details by W Magazine


Jaja, de fleste modesites og modeblade har fyret deres trendrapporter af for lang tid siden, men måske I alligevel har glemt lidt af det og overset nogle af sæsonens interessante detaljer? 
Her er nogle billeder, jeg fandt fra W Magazines September-nummer... Det er måske lidt tavligt at genbruge deres materiale, men det er pænt lavet (jeg har dog omformateret det til bloggen, da det oprindeligt er fra W store printede sider) og lad det være en reklame for det amerikanske magasin, som jeg personligt er rigtig begejstret for!!!

Øverst er det looks, det kunne være (eller er?!) inspireret af kunstværker...

SE HELE INDLÆGGET EFTER HOPPET

torsdag den 4. september 2014

Isabel Marant aw14 backstage billeder


Jeg er vild med Isabel Marants efterårskollektion. Jeg er vild med farveskalaen (grønne, brune, grå farver samt sort og hvid + tern) og jeg elsker materialerne. Jeg er vild med den afslappede andro-cool vibe og de superseje støvler. Jeg kan lide, at makeuppen er naturlig, og at håret er løst og tilfældigt.

Der er elementer, som jeg ikke er så vild med. Jeg er fx ikke så meget til de brede skuldre og især ikke sammen med højtaljede bukser. Jeg hader det ikke på catwalken, men på mig selv:S

Jeg lader mig inspirere af kollektionen til at bruge tøj, jeg allerede har, hvilket er den rigtige form for inspiration lige nu, når nu jeg skal minimere tøjkøb. 

Skal vi ikke bare se nogle backstage-billeder? Jeg skal advare jer om, at der er mange billeder... Jeg tog stort set bare alle dem, jeg havde gemt på min computer tilbage fra modeugerne i marts...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 1. september 2014

Sandaler om efteråret? Ja, med sokker som hos Hermès!


Strømper i sandaler er en af de ting, som folk elsker at hade. Der er dog forskel på hvide tennissokker i teva-sandaler og Hermès aw14-styling med mørke nedrullede sokker i et par sorte højhalede sandaler. På afstand ligner Hermès' fodtøj ankelstøvler i mixed materialer. Og det er nok det, jeg synes, at man kan lade sig inspirere af. Hvis man bruger et par specielle strømper med sine sandaler, så kan det næsten komme til at ligne, at de hænger sammen. Og så er det jo en måde at få lidt mere ud af et par sko, som man ellers bruger alt for få måneder om året.

Men. Det er sikkert ikke for alle. Hvad siger I til Hermès her?


tirsdag den 26. august 2014

Catwalktrends a/w 2014: Future dressing


Kald det avandgarde, futuristisk, et forsøg på nytænkende mode eller hvad man nu vil, men der var mange designere i denne sæson, der forsøgte at tænke lidt ud over klassiske silhouetter og retro... eller som om ikke andet forsøgte at blande  retro med noget fremadrettet... Når man forsøger at skabe fremtidstøj (man ser det tit i sci-fi film og tv-serier), så siger det tit mere om nutiden end om fremtiden, men øvelsen er altid interessant. Hvad forestiller vi os om vor fremtidige selv og efterkommere?

Om det farver, form eller mønstre, der udgør det centrale i en designers ide om fremtiden er ikke så vigtigt, men det er dejligt intressant, hvis moden igen søger at skabe nye udtryk, så moden i 10'erne ikke bare bliver nye versioner af tøj, vi gik i i det sidste århundrede. Hvor meget jeg end elsker retro, så bliver man ikke nogen stor designer, hvis ikke man skaber noget mere originalt end opdaterede versioner.

Men kan man overhoved skabe en mode, der er sin egen i vor tid, eller er alt blevet lavet før? 

Øverst har vi Givenchy/ Balenciaga/ Céline/ Dior

 ^J.W. Anderson/ Marni/ Marc Jacobs/ Stella McCartney

 ^Emmanuel Ungaro/ Wlexander Wang/ Balmain/ Chanel

^Prada/ Chloé/ Preen/ Louis Vuitton

mandag den 25. august 2014

Catwalktrends a/w 2014: Et Herregårdsliv


Mange var inspireret af en form for herregårdslivstil, hvor man smyger sig i luksusmaterialer, mens man nyder det landlige liv med aktiviteter som jagt. Farveskalaen er primært skovens farver med kakigrøn som favoritten. Tweed, uld, pels, læder og mønstre som diverse tern er i fokus ligesom tøjet skal være varmt, praktisk og rart at have på. Det er ikke meningen, at man skal ligne en skovmand eller en jæger; herregårdslooket er et overklasselook. 

Øverst har vi Fendi, Isabel Marant, Emilio Pucci og Acne

 ^No 21/ Valentino/ Lanvin/ Balmain

^Saint Laurent Paris/ MaxMara/ Sacai/ Akris

^Christoph Lemaire/ Marc by Marc Jacobs/ Louis Vuitton/ Hermès

Modekampagner a/w 2014 part IV



Nu gennemgår jeg sidste omgang modekampagner for denne sæson. Vi lægger ud med Gucci, hvor vi jo har danske Nadja Bender med i en imponerende gruppe modeller. Frida Giannini har udvalgt sine nuværende yndlingsmodeller, der alle har været ansigter for Gucci før, og ladet dem posere i et studio. Konceptet er enkelt, men resultatet er har alligevel genneslagskraft netop fordi modellerne brænder igennem på billederne. Der er et gruppebillede og så er der enkeltbilleder af dem alle, der består af Karmen Pedaru, Natasha Poly, Suvi Koponen, Anja Rubik, Raquel Zimmermann, Joan Smalls og Nadja Bender.



Burberry har Cara Delevingne i front for Burberry på skift sammen med Malaika Firth, Suki Waterhouse og en mandlig model. Kampagnen er et klassisk Testino-studio shoot, men det klæder kampagnen, at modellerne er i bevægelse samt at den er i farver, når man sammenligner med andre lignende Burberry-kampagner. Den ser ikke helt så død ud, som de nogle gange har gjort. Tøj og tasker bliver vist, og de tager sig godt ud.



Stella McCartney har hyret veninden Kate Moss som ansigt for Stelle McCartney, og jeg kan godt lide resultatet. Skov og stjerner - det er lige mig. Den lægger sig fint i forlængelse med tidligere Stella-kampagner uden at være en kopi. 



Lanvin har skiftet Steven Meisel ud med Tim Walker efter mange års samarbejde. Det er dog ikke nogen dårlig erstatning, for Tim Walker fotograferer legesyge, eventyrlige fotografier med en skefuld humor, og det passer godt til Alber Elbaz' Lanvin. Tim Walker har efterhånden fotograferet Edie Campbell en del gange, men jeg kan godt lide deres reaultater. Her har Edie fået hele sin familie med - også hendes hest. Jeg synes, at det er ret fint.



Sonia Rykiel har været igennem et par år med mange udskiftninger i det franske modehus, men ser ud til at være klar igen med lidt ekstra power. Det ser man blandt andet med en opgraderet kampagneindsats, hvor man har hyret supermodellen Gisele. Hun er fotograferet i sort og hvid i noget, der ligner et værksted. Billederne appellerer til mig. Jeg kan lide, at Gisele er afslappet med et minimum af produkter i hår og ansigt og er sexet på en underspillet måde i Sonia Rykiels behagelige design.



Salvatore Ferragamo har hyret mestfotograferne Mert & Marcus og sat topmodellerne Suvi Koponen, Amanda Murphy og Mariacarla Boscono i scene med en smuk blomstermark i baggrunden. Farverne er der manipuleret med i typisk Mert & Marcus-stil, men resultatet er rigtig, rigtig flot. Blåilla, sort og rød - det fungerer. 



Igen igen er Daria Werbowy ansigt for Cëline, og jeg klager ikke, for jeg er vild med Daria, og selvom det måske ikke er min yndlingskampagne fra Céline med Daria, så er jeg alligevel betaget af billederne. Daria på nederste billede til venstre kan jeg virkelig godt lide. Denne sæson har Daria selskab af Natalie Westling, der er en af de nyere upcoming modeller. Hendes billeder er også gode.



Suvi Koponen og Kamen Pedaru ser utrolig lækre ud i Etros kampagne. De er på vej et sted hen. Det er aften; de er i byen. Stylingen er lige i øjet. Etros kampagner kan tit være lidt et rod, men denne gange rammer de plet.



Maxmara er efter en enkel sæson med tre modeller gået tilbage til den faste formel med en prominent model i front. Denne gang er det supermodellen Carolyn Murphy, der poserer i MaxMara og kommunikerer den modenhed, uafhængighed, renhed og enkelthed, overskud, ambitiøse karriere, som MaxMara kvinder har og sætter pris på.



Hermès er denne gang taget til Island, hvor modellerne poserer i det smukke landskab med det flotte lys sammen med islandske heste. Det kan der kun komme magi ud af. Det er også flotte billeder. Tøjet ser man knapt så meget af, og det er på en måde en skam, for Lemaires kollektion for Hermès er som altid ret fantastisk. På den anden side vil jeg til enhver tid foretrække stemning, histoire og location over fokus på tøjet og et studio shoot. 


fredag den 22. august 2014

Catwalktrends a/w 2014: Retro part II - 70'erne


Både snit, farver, mønstre og materialer blev lånt fra 70'erne af langt størstedelen af efterårets kollektioner. Nogle looks blev opdateret og refererede også til andre stilperioder, mens andre looks praktisk talt kunne være hentet direkte fra 70'erne 1:1. Jeg har fundet nogle eksempler, men det er kun et lille udvalg.

Øverst har vi Hermès, Céline, Chloé og Marc Jacobs

^Sportmax/ Prada/ Emilio Pucci/ Rodarte

^Acne/ Bottega Veneta/ Missoni/ Chanel

^Topshop Unique/ Valentino/ Versace/ Etro

torsdag den 21. august 2014

Coming up with the accessories aw14 by W Magazine


Jeg er ret vild med W Magazine. Jeg køber det ikke hver måned, men deres tykke september og marts-numre er et must (september udkommer desværre tit først i oktober i Danmark - de amerikanske blade kommer altid så sent). Deres kæmpe layout og helt fantastiske modeserier sammen med underholdende modeartikler og velskrevne interviews gør bladet til det i mine øjne bedste amerikanske månedlige modemagasin (selvom Interview måske, hvis det ellers fandtes i Aarhus, også kunne komme derop af...)

Hver måned har de en side dedikeret til runway-pieces, hvor de meget muntert laver disse regnestykker med popkulturelle ting og lignende, der kan have ført til det pågældende design. I septembermåneds nummer handler det om accessories, og da jeg fandt siden lagt ud på nettet, tænkte jeg, at jeg lige kunne vise jer, hvad jeg mener. 

It's just fun and games, men det med at finde referencer i moden er en af de ting, jeg finder meget fornøjeligt, så ideen her er right up my alley.





onsdag den 20. august 2014

Catwalktrends a/w 2014: Retro part I - Snittet fra slut-60'erne


Der skyllede ligesom en retrobølge ind over catwalken, som referede til en tidsperiode fra slutningen af 60'erne til op igennem 70'erne. Det er svært at indfange det i et trendsindlæg, når den tidsperiode faktisk spænder over mange forskellige snit... Samlet set giver det alligevel en vis stemning, der godt ville kunne samlet i én trend. Jeg har dog delt det lidt op - disse looks refererer til et look, der kom frem i løbet af 60erne, men som også blev en del af 70'erne. Skørtet var kort, taljen forholdsvis smal og håret langt. Det var sexet og uskyldigt på samme tid, og det er klædeligt til mange piger og unge kvinder. Looket er ungt, så er man skal tænke over styling, hvis man ikke vil se ud som en junior.

Øverst har vi Louis Vuitton, Saint Laurent Paris, Valentino og Gucci

 ^Marc Jacobs/ Miu Miu/ Paul et Joe/ Gucci

 ^Carven/ Versace/ Valentino/ Christopher Kane

^Victoria Beckham/ Dolce & Gabbana/ Diesel Balck & Gold/ Louis Vuitton

mandag den 18. august 2014

Catwalktrends a/2 2014: Kapper, slag og ponchoer


I stedet for en frakke så kan man jo overveje et slag, en kappe eller en poncho (jeg slår dem lige over én kam, da nogen af dem alligevel kunne passe i flere kategorier). 
En kappe kan man upraktisk, hvis man fx er vild med rygsække, men de kan også være praktiske fx hvis man har tykke ærmer eller er stor om taljen (en tyk strik kan fx ikke altid være i en frakke). Derudover har en kappe selvfølgelig et vist schwung... og er elegant ud over en kjole, hvis man skal til gala.
Et slag kan derudover bruges uden på frakken de dage, hvor der er ekstra koldt?!

Øverst har vi Chlóe, Hermès, Saint Laurent Paris og Sportmax

 ^Valentino/ Ralph Lauren/ Dolce & Gabbana/ Sacai

 ^Akris/ Alexander McQueen/ Roberto Cavalli/ Burberry Prorsum

^Saint Laurent Paris/ Etro/ DKNY/ Valentino