Af de blade, jeg IKKE købte, i diverse lufthavne på min udlandstur, er jeg mest ærgerlig over ikke at købe Pop Magazine. Det er et rigtig godt biannual modeblad, som forener rigtig cool modefotografi med god modejournalistisk og en god portion uhøjtidlighed... Det hedder ikke Pop uden grund. Man omfavner det poppede frem for at stræbe efter det mere (pretentiøse) nicheprægede. Det er dog stadig pænt avantgarde/out there i mange af sine modehistorier og derfor falder jeg for det, tror jeg.
Jeg har faktisk kun købt magasinet en enkel gang før, men det var good times.
Magasinet blev kendt under Katie Grand, der nu driver magasinet Love, og som tit nævnes som efterfølger af chefredaktør Alexandra Schulman for britisk Vogue. Magasinet fungerer dog fint uden Grand. Faktisk er jeg mere imponeret over Pop end Love i øjeblikket, da Love er lidt for forelsket i kändis spawns and reality stjerner, og det ville ikke gøre så meget, hvis ikke resten af magasinverdenen havde det på samme måde. Det bliver lidt kedeligt i længden.
Pop har desuden fotografen Viviane Sassen på kontrakt, og jeg er temmelig stor fan af hendes fotografi. Hun har, bevares, fine jobs i modeverdenen, men hun er ikke som sådan fast fixture i modebladene, så det er derfor stadig lidt eksklusivt at se hendes modebilleder. Hun er lige så meget kunstfotograf, så hun har sikkert også travlt med andre ting.
Pop denne gang vinder point ved at have comeback modellen Gemma Ward på forsiden (de har også et cover med Gwen Stefani, hvis man mere er til den slags) og så er der danskere i bladet, og det kan jeg jo godt lide. Her er det den danske model Charlotte Lindvig i et showcase for Boss.
Enjoy.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
