Danske Charlotte Lindvig i Pop Magazine

Af de blade, jeg IKKE købte, i diverse lufthavne på min udlandstur, er jeg mest ærgerlig over ikke at købe Pop Magazine. Det er et rigtig godt biannual modeblad, som forener rigtig cool modefotografi med god modejournalistisk og en god portion uhøjtidlighed... Det hedder ikke Pop uden grund. Man omfavner det poppede frem for at stræbe efter det mere (pretentiøse) nicheprægede. Det er dog stadig pænt avantgarde/out there i mange af sine modehistorier og derfor falder jeg for det, tror jeg.

Jeg har faktisk kun købt magasinet en enkel gang før, men det var good times.

Magasinet blev kendt under Katie Grand, der nu driver magasinet Love, og som tit nævnes som efterfølger af chefredaktør Alexandra Schulman for britisk Vogue. Magasinet fungerer dog fint uden Grand. Faktisk er jeg mere imponeret over Pop end Love i øjeblikket, da Love er lidt for forelsket i kändis spawns and reality stjerner, og det ville ikke gøre så meget, hvis ikke resten af magasinverdenen havde det på samme måde. Det bliver lidt kedeligt i længden.

Pop har desuden fotografen Viviane Sassen på kontrakt, og jeg er temmelig stor fan af hendes fotografi. Hun har, bevares, fine jobs i modeverdenen, men hun er ikke som sådan fast fixture i modebladene, så det er derfor stadig lidt eksklusivt at se hendes modebilleder. Hun er lige så meget kunstfotograf, så hun har sikkert også travlt med andre ting.

Pop denne gang vinder point ved at have comeback modellen Gemma Ward på forsiden (de har også et cover med Gwen Stefani, hvis man mere er til den slags) og så er der danskere i bladet, og det kan jeg jo godt lide. Her er det den danske model Charlotte Lindvig i et showcase for Boss. 

Enjoy.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Jamily

Jeg er det sidste halve års tid pludselig blevet et A-menneske efter at have været et B-menneske hele mit liv... forstået på den måde, at når jeg vågner, så kan jeg på ingen måde blive liggende i sengen. I dag sov jeg til klokken halv otte. I min nye verden har jeg sovet længe i dag. Normalt står jeg op omkring klokken seks. Det er meget mærkeligt... og ret irriterende, når man i går aftes drak én lille Gin & tonic... eller vent, den var ikke lille og slet én... jeg fik mange... og nu har jeg tømmermænd, men kan ikke sove. Nedtur. 

Til gengæld er det jo så heldigt, at internettet altid har åbent. Jeg fandt denne modeserie fra POP, som jeg er ret vild med. Jeg har POPs aw13 magasin, og det er et awesome issue. Artiklerne er meget interessante og modeserier rigtig gode (fotografen Viviane Sassen har en lang modeserie, som er nice shizzle. Sassen er cool). 

Jeg har kigget meget på denne modeserie i bladet. Jeg kan lide den, fordi modellen gør alle de forkerte ting. Smiler og poserer tåbeligt. Hun ligner en sød, pæn og lidt uintelligent pige fra 60'ernes USA, som tror hun kan blive model, men som faktisk ikke forstår mode. Hun er naboens datter, en cheerleader, en pige fra midtvesten, der altid har fået at vide, at hun er køn, men som egentlig er ret gennemsnitlig. Håret, hendes smil, hende mangel på "kanter" i ansigtet... det hele er lige i øjet. Ja, for det er helt forkert og alligevel helt, helt rigtigt. 

Modellen hedder Jamily Meurer og på andre billeder, jeg har set, er hun en ret androgyn udseende pige. Hun er godt castet. Jep, lige i øjet. Billederne er ikke i så god opløsning, Beklager. De er bedre på print (alt er bedre på print).