Viser opslag med etiketten mango. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mango. Vis alle opslag

søndag den 23. november 2014

Mango har mange pæne tørklæder i øjeblikket...


Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at ønske mig tørklæder til jul. Jeg går med tørklæder hver dag både indenfor og udenfor, og jeg mangler lidt fornyelse.
 Jeg vild med lange, brede, bløde tørklæder, som ikke lukker kulde ind fra nogen vinkler, og som er ultrarare at røre ved.

Jeg har siddet og kigget på webshops de seneste dage. Hos Mango er der ret mange tørklæder, jeg godt lide og så ligger de fleste tørklæder mellem 150-300 kroner. Det er altså realistiske ønsker.  

Lad mig gennemgå 8 bud på pæne tørklæder. 
Øverst har vi et stort, lækkert et. Blå er en klassisk, rolig farve, men da dette er en bright blue, vil tørklædet alligevel lyse op i mørket. Jeg er vild med tern m.m., så flueben. Det bedste er nok størrelsen. Det ser stort ud!!


Sort og hvid passer vel til det meste? Jeg er desuden ret vild med gingham-tern i øjeblikket, og jeg kan lide, at der er frynser hele vejen rundt. Det ser pænt ud, når tørklædet svinges om halsen. Det ser også pænt stort ud.

Farverne her passer perfekt ind i mine garderobe, tærklædet er rimelig stort og det er ret fint med strukturen i tørklædet. Måske ikke det mest spændende, men jeg tror, at looket holder i længden!


Her er jeg særlig overbevist af billedet med modellen, fordi øj, det ser ud til at være dejligt at have på. Jeg elsker de mange frynser og at det er så stort. Det ser ud til at lægge sig pænt, når det bliver slynget om hals og nakke. 


Grå med brunt - meget fint og vil passe til meget. Det er langt og fyldigt, og jeg kunne sagtens se mig selv i det. Meget lækkert. 

Jeg er som sagt vild med tern og her får man et klassisk tørklæde med tern i en nogle meget behagelige farver. Er vild med frynsernes længde, og at de gør hele vejen rundt. Ville blive glad for det.


Egentlig er jeg ikke så meget til de såkaldte "snoods"; jeg foretrækker tørklæder med ender... men jeg er helt vild med mønstret, der minder mig lidt om Polo Ralph Laurens klassiske plaidmønster. Hvis Mango lavede det som non-snood, real scarf, så var jeg solgt!

Ret fin vævning og mønster i pæne farver. Ser ikke helt så stort ud som nogle af de andre, men det går nok. Meget pænt.

onsdag den 2. juli 2014

Mango viste efterårsmode på catwalken


Spanske Mango laver tøj i samme kvalitet og prisklasse som H&M, Zara, Weekday, Monki, Gina Tricot (plus/minus), så forventningerne er ikke ligesom når Prada eller Louis Vuitton inviterer til modeshow. Jeg forventer ikke nytænkning og avantgarde. Faktisk forventer jeg, at de er inspireret af de populære modehuse, fordi Mango blandt andet eksisterer for at give massen adgang til nye trends for færre penge. 

Fordi jeg faktisk har råd til tøj fra Mango, kunne et succeskriterium være, at de viser hverdagstøj, som jeg har lyst til at gå i - lyst til at købe nu og her - og som kan bruges mange gange... 
I så fald var Mangos aw14 show i går en stor succes i mine øjne. Jeg kunne sagtens se mig selv i det meste af tøjet til efteråret - eller til semivarme dage i sensommeren. 
Det var simpelt, behageligt og langtidsholdbart. Stylingen var chic og inspirerende. Mange ting har folk måske i forvejen, for formlen var ret meget Model Off Duty møder Isabel Marant møder franske moderedaktører, men basis skal jo også skiftes ud en gang i mellem, og der var også nogle lækre ting i gad godt have-kategorien såsom frakken herover, den rødternede strik nedenfor (fint med de vide bukser - hvem der bare havde modellens lange ben..), denen olivengrønne "skind"-nederdel og støvlerne så også rare ud. Og så er der alt det grå.. jeg elsker gråt tøj i forskellige nuancer og materialer, så jeps, jeg ville købe en masse, hvis jeg kunne... Take it kvaliteten ikke stinker fuldstændig.
Her er mine otte favoritlooks.

SE ALLE EFTER HOPPET

mandag den 3. februar 2014

Mangos aktuelle styles inspireret af high fashion


Da jeg fandt lookalikes mellem Zaras nye styles i går og ss14-looks, syntes jeg, at det var så sjovt, at jeg har også har gjort det for Mango (og et par highstreet webshops mere). Mango plejer nemlig også at kopiere akutelle kollektioner i stor stil, så jeg forventede at finde en del. Jeg tror dog, at der stadig mangler at komme en del nye varer på hjemmesiden, og der er stadig mange nyheder, som i højere grad inspireres af den "afgående" sæson. Anyways, det var dog ikke svært at finde nogle lookalikes/ inspirerede looks. 

Øverst har vi fx Proenza Schouler, som jeg tror vi kommer til at se fmange kopier af . Om den bliver populær hos køberne, ja, det må tiden vise, men Mango tror på det, og de har nok eksperter ansat!


Der var flere blomsterlooks på Mango, som godt kunne referere til Dries Van Notens ss14-kollektion. Jeg synes dog, at denne top/kjole utvivlsom er inspireret af DVN. 


Denne type retro-promdress fra Mango må være inspireret af Saint Laurent.. og hvis I tvivler på grund af de meget forskellige prints, så vil jeg bare lige sige, at Mango-kjolen har læbe-print (eller kiss-print, som de selv kalder det), og som I kan se i eksemplet nedenunder, så er en af statement-kjolerne fra Saint Laurent en fin sag med netop læbe/kiss-print.


Mango har selvfølgelig taget læbeprintet til sig - vi kommer til at se læber overalt. Det er jeg slet, slet ikke i tvivl om. 


Dette look og denne bolere-jakke fik mig straks til at tænke på flere af Emilio Puccis looks fra ss-14-sæsonen. Det kan godt være, at jakken ikke som sådan ligner i farve og look noget fra Pucci, men det firkantede cut og stylingen med højtaljet buksedragt gør, at jeg ikke er tvivl om, at Mango er lidt vilde med Pucci denne sommer.


Abstrakte prints i 80'er farver og sheer pleats er ren Céline ss14, og den er Mango er med på!


Det skal siges, at 3.1 Philip Lim var fremme med masser af patches til tøjet allerede sidste år, men denne sæson er det især Dior og DKNY (plus et par ekstra), som har tilføjet mærker til tøjet. Dét kommer til at blive et hit. Vi får det at se mange steder. Det er en minitrend, der får megaopmærksomhed. Blandt andet på dennedenimskjorte fra Mango.


Igen har vi ikke med en direkte kopi i forhold til snit og farve, men alligevel forestiller man sig, at det ellers pæne Mango har lavet styles a la denne bleached denimvest, fordi de godt kunne lide Chanel og Philip Lim. 

lørdag den 11. maj 2013

Isabel Marant and Mango


Uha festen i onsdags slog mig helt ud, så jeg har stadig ikke lyst til at komme ud og lege igen. Der er ellers både Mejlgade For Mangfoldighed og Pop Revo i Aarhus... Men jeg har bare lyst til at hænge ud hjemme i hytten med Bjarke og se House of Cards...

Anyways, jeg faldt over Mango.com forleden , en web shop, som jeg faktisk havde glemt. Jeg synes, at man får pænt meget for pængene. Priserne og kvalitetet kan sammenlignes med H&M, og tøjmærket prøver ligesom H&M, Zara og Topshop at fortolke tidens tendenser til billigere penge.

Lige nu er der rigtig meget af deres tøj, der er vældig inspireret af Isabel Marant ss13. Jeg kan godt lide Isabel Marant, selvom de sidste par sæsoner har været mere gimmick-y og modeagtige og mindre god-stil-holder-på-tværs-af-sæsoner-agtige. 

Jeg har fundet nogle eksempler. Der er mere på mango.com. Catwalkbillederne er fra Isabel Marant ss13, mens alt andet er fra Mango.