onsdag den 10. juni 2009

dandylady


Jeg kan ikke finde ud af, om højtaljede bukser gør noget godt for min lettere pæreformede krop, men på billedet ser mine ben sådan set pænt lange og slanke ud. Jeg skal mødes med min gode veninde senere i dag til mad og vino og senere koncert med Ariel Pink på Loppen. Diesel-skjorten er hendes aflagte, som jeg har overtaget, da den var blev for lille til hende omkring busten. Jeg tænkte, at jeg ville vise hende min taknemlighed ved at tage den på i dag.

Jeg hører Grizzly Bear, mens jeg rydder op på værelset. Deres nyeste album Veckatimest kan jeg ikke rose nok. Det er ganske enkelt fænomenalt. Jeg har imidlertid tænkt meget over deres navn på det seneste, som har dyreriget som fællestræk med andre fantastiske bands for tiden - jeg nævner i flæng Animal Collective, Fleet Foxes, Deerhunter, Wolf Parade, Department of Eagles, Tame Impala, Panda Bear, Band og Horses, Frightened Rabbit (og velsagtens også min gamle gymnasiefavorit Cat Power). Monstro dyrereferencen kan sammenlignes med de mange The-bands, hvis navn også giver en ide om, hvilken genre vi er ude i? I morges læste jeg Vice, hvor en hadsk anmelder brokkede sig over selvsamme dyre-tendens, hvilket i den konkrete anmeldelse gik ud over Crystal Antlers. Så ja, jeg ved godt, at min observation ikke nødvendigvis er original!
Well-o-well, The-bands og dyrebands kan måske forenes om The Beatles? Selvom dyrebandsnes yndlingsreference i øjeblikket ikke er billerne men nærmere Beach Boys' vokalharmonier, og stranddrenge klinger godt ikke så vild natur-agtigt...?!
Hvad skulle mit dyreband hedde? Hippopotamus Bliss, Cheetah Touch, Hartebeest Hearts, Lemur Gaze, Fin Whales, Red River Hogs ... Okay, jeg ville nok skulle lede lidt længere... og lære at synge, eller spille guitar, eller any instrument... Next life!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar