kilde: fashiongonerogue
Med denne serie bliver jeg topnostalgisk og kommer til at tænke tilbage på mine over hundrede barbiedukker og dertilhørende store samling af lyserøde cabrioleter, som jeg legede med, da jeg var lille. Serien er på den ene side langt fra min æstetiske smag i dag. Jeg tager normalt afstand til Sex&City-girls, der elsker cosmopolitans og tøsesladder i satinstiletter. Alligevel har jeg en særlig svaghed for den super feminine og superstylede 50'er retro mode, som på ingen måde passer ind i nogen hverdag. Den er superupraktisk, tidskrævende og den repræsenterer nogle absolut umoderne kønsroller. En stilistisk iscenesættelse der konnoterer det modsatte af mine personlige værdier. Særligt denne series retoucherede barbiefantasi!
Men jeg kan alligevel lide serien. Jeg synes, at den er sjov. Og så er jeg vild med makeuppen. Jeg har veninder, som er sublime til at lægge en øjenmakeup a la denne, mens jeg aldrig selv har været specielt ferm til den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar