En dag skinner solen også på en hunds røv

Måske bliver denne bog læst i folkeskolen ligesom vi dengang i min klasse læste Klaus Lynggaards Martin og Victoria, Kirsten Holsts Min ven Thomas og Bo Green Jensens Dansen Gennem Sommeren. Fantastiske læseoplevelser, som jeg aldrig glemmer. Nogle gange skinner solen også på en hunds røv  af Sanne Munk Jensen er af samme støbning.

Jaja, jeg ved godt, at vi alle var stolte, da vi rykkede fra ungdomsbøgerne til voksenhylden, men der er intet galt i at gå på opdagelse i teenliten igen. Jeg læste denne bog for to år siden uden pauser og følte mig både rørt og underholdt. Jeg kan huske, at en anmelder kaldte den 1/3 ungdomsroman, 1/3 voksenroman og 1/3 genererationsroman, og det synes jeg egentlig passer rigtigt godt. Bogen handler om Alma, som er halv polak, pissebegavet, ret forstyrret og midt i tyverne. Hun læser antropologi og bor på Vesterbro. En dag synes hun, at hun ser sin søster Amelia på gaden, og det sætter gang i nogle fortrængte føleler. Vi ser i tilbageblik den problematiske opvækst, hendes efterskoletid og tiden på Århus Katedralskole, hvor hun boede i kollektiv i Mejlgade.
Alma er ret sej, men også pisseirriterende. Hun er følelsesmæssigt tillukket. Hun er rapkæftet og har hele tiden problemer med hendes ellers charmerende kæreste, som hun scorede tilbage på rusturen. Han var tutor og havde en kæreste, så de andre piger på studiet syntes, at det var dårlig stil. Karaktererne føles alle ægte; de er ikke bare endimensionelle papfigurer, men dejligt komplekse.
Man rives med af den utrolig sørgelige og deprimerende historie om Alma og hendes søster, men man smiler alligevel undervejs, fordi bogen er skrevet i et vittigt og tempofyldt sprog, hvor dialogerne er sprøde og fyldt med ironi og oneliners. Sproget er til tider næsten for kækt, og der er temmelig meget slang, som hurtigt forekommer gammelt, men sproget er samtidig bogens force. Det er som at læse en virkelig god ungdomsfilm.

Okay, det her er måske ikke hip kultlitteratur, namedropperschmarrrt eller en fremtidig nobelsprisvinder, men det er en god historie, som stadig sidder i mig to år efter, og så er det faktisk rart at læse en fin dansk historie om en jævnaldrende pige, som er sej. Dem findes der ikke mange af.