Sofia Coppola er for cool på alle punkter. Som filminstruktør laver hun de smukkeste film, hvor billeder og lyd går hånd i hanke, mens stemningen hele tiden spejles i det visuelle - farver, location, styling. Alt er så lækkert, så smukt, så cool, tænder løber i vand, lige til at spise.
Som film er Marie Antoinette langt fra lige så god som Lost in Translation og Virgin Suicides, idet handlingen snegler sig afsted, og jeg kan huske, at jeg kedede mig flere steder undervejs, men visuelt og idemæssigt er den helt på toppen. Så snart man tilgiver den sparsomme handling, kan man begynde at elske filmen for de visuelle detaljer. Filmen er som én lang musikvideo. Én lang pastelfarvet drøm. En dekadent fantasi. Det er rococo 'n' roll!
(soundtracket er i øvrigt fantastisk)
Jeg vil snart se den igen.
Ps. Læg mærke til de lyseblå converse, som findes i Marie Antoinettes fine skosamling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar