onsdag den 28. marts 2012
Mærketøj
Jeg har altid været fascineret af... ja, fascinationen af brands. Jeg går ikke selv efter bestemte brands, men jeg kan alligevel mærke, at tøj fra bestemte mærker i min garderobe betyder mere for mig end H&M og Vero Moda-kludene. Jeg oplever også mig selv få en mere positiv opfattelse af et stykke tøj, når det har et mærke i nakken, som jeg godt lide. Ligesom et stykke tøj lige pludselig kan blive uinteressant, hvis det har et forkert mærke.
Jeg forstår som sådan godt, hvorfor man vil betale mere for bedre kvalitet og/eller et mere unikt design, men jeg forstår ikke, hvorfor vi bliver så knyttet til nogle bestemte brands og vil betale overpris for lige netop det mærke i nakken. Vi ved jo godt, at virksomheden via reklamer manipulerer med os. Vi ved godt, at det er åndsvagt af have følelser for et brand, men vi hører alligevel os selv sige "elsker" og "vild med" om bestemte mærker. Vi hører, at mærker er noget med status og signaler og så videre... at det handler om at skille sig ud fra eller passe ind i forskellige grupper... Vi burde være klogere, men det er vi ikke. Undskyld, det er jeg ikke.
Min garderobe består mestendels af H&M, men jeg har lavet en lille collage med nogle af de mærker, som også gemmer sig i mit skab. Meget er genbrug, og de fleste ting bliver brugt flittigt.
Er I mærkedyr?
Etiketter:
stuff
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar