tirsdag den 24. april 2012

Sommerskørter på budget

Nu skal vi se på, hvad nogle af de store highstreet-webshops byder på af sommernederdele. Jeg har valgt nogle skørter, som jeg selv synes er rigtig flotte lige nu, så mit udvalg er ikke så varieret. Jeg fx har kun korte, feminine skørter med i denne omgang.
Øverst er det Anna Selezneva, der er blevet stylet af Geraldine Saglio for Mangos sommerkollektion. Saglio styler normalt for fransk Vogue, og hun ved lige, hvordan man giver billigt Mango den der Isabel Marant-feel, ikke? Det er netop Isabel Marants nederdele, som jeg craver i øjeblikket. Det har skrevet om her. Så de var også i mit hoved, da jeg browsede webbet.

Lad os bare starte med Mango. Jeg ville netop vælge den hvide, der bliver rigtig sød til sommer. En sort nederdel kan man altid bruge, mens den sidste er sød og sporty.



Hvis man som jeg kigger efter Isabel Marant-inspirerede nederdele, så er Free People et godt sted at lede, for deres stil er boho, hippie, festival-chic og alt det jazz. Alle disse nederdele er fine, men de skal styles enkelt med en ensfarvet tee eller tank. Jeg ville umiddelbart vælge nummer 2 eller 3, men jeg kan faktisk lige dem alle sammen.



Hos Asos har jeg også fundet luftige, feminie skørter. Igen er den hvide et godt bud på en fin hvid nederdel til sommervarmen, mens de mønstrede er cool. Jeg er mest vild med den sidste, men det er den eneste af dem alle, som er pissedyr. Den er nemlig ikke fra Asos' eget mærke, men fra Zadig & Voltaire og sniger sig over 1500 kroner.

Topshop har lavet en virkelig sød bouclé-nederdel, som er Chanel.yndig og i nogle fine pasteltråde. Den hvide nederdel er virkelig fin, mens den mønstrede er mere quirky og mindre prinsessepiget.


Sidst men ikke mindst har vi Zara. Jeg er helt vild med den røde, som jeg virkelig overvejer, da den også er billig. De to andre er gode sorte nederdel, som man altid kan bruge til en fest eller lignende. De har lidt struktur, hvis gør dem mere interessante.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar