fredag den 18. maj 2012

Agnès Boulard aka Mademoiselle Agnès


Nu hvor jeg stadig ikke har et kamera og kan vise jer min egen hamrende fantastiske stil (?!), så kan jeg jo vise billeder af (endnu) et fransk stilikon, nemlig journalisten Agnès Boulard. Jeg ved ikke så meget om hende, men hun er vist kendt modejournalist i sit eget land og har lavet nogle tv-programmer, hvor hun skulle være et meget vittigt bekendtskab. Hun er vild med Balmain, pels og høje hæle, men ellers er hun stilmæssigt fransk med fransk på. Hun blander det fine med det afslappede. Hun er moderigtig, men aldrig kostumeagtig. Hun er blandt andre venner med Emmanuelle Alt, der er chefredaktør på Vogue Paris, og de deler da også smag på mange punkter. Jeg vil ikke sige så meget mere, men lad billederne tale for sig selv. Der er mange, for jeg kunne ikke begrænse mig. 

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar