Grimes

Jeg har været til Pop Revo i denne weekend. Det har betydet musik og søde mennesker, men især mange, mange, mange øl... og mange, mange tømmermænd. Det har især været en hård søndag. Jeg gik først hjem byen, da almindelige mennesker begyndte at løbe og cykle ture, lufte hunden og gå en tur med barnevognen. Syret følelse.

Jeg har stadig ikke et kamera, så jeg har desværre ingen billeder af hverken mig selv, arrangementet eller kunstnerne. Jeg ville ellers gerne have taget billeder af især Grimes, der spillede lørdag.

Koncerten med Grimes var ikke så heldig. Den blev først rykket fra én scene til en anden. Hun havde ikke sit eget gear med, manglede en pedal og spillede en ganske kort koncert, der aldrig rigtig nåede at komme i gang, før den sluttede. På en eller anden måde tilgav man alligevel den lille canadier, for hun var så sød og sej at høre og se på. Hendes musik går muligvis ikke over i musikhistorien, men hun skiller sig ud og kan et eller andet.

Hun er en tidstypisk kunstner, både hvad angår lyd og visuelt udtryk. Hun er sylfidefin og flot, men samtidig rå og trashet. Hun er smart og cool, men hun ser ikke ud som alle andre smarte mennesker. Der er noget ungt, urbant, egenrådigt over hende. Det er let at forstå, hvorfor modebranchen hurtigt har været efter Grimes og hvorfor hun er blevet hypet. Hun ser mega godt ud, når hun danser til sin musik og roder i sit hår. 

Når jeg nu ikke har billeder fra koncerten lørdag, så kan I i stedet se en masse billeder fra andre koncerter og måske danne jer et indtryk.