torsdag den 10. maj 2012

Hvis jeg var i København...


...Så skulle jeg helt sikkert ned og lure i den nyåbnede Sephora i Illum. Beautybloggerne har ventet i spænding i mange måneder og lige nu koger internettet over med blogindlæg fra butikken. Jeg forstår fuldstændig glæden. Da jeg var i Krakow i sommer fik jeg også en del tid til at gå i en Sephora, mens Bjarke fandt en fortovscafe og drak en fadøl (alle var glade!).
Jeg kom hjem med ting fra Benefit og Make Up Forever - mærker som vi indtil forleden ikke havde i Danmark. Skønne mærker, i øvrigt. Sephoras eget mærke er i øvrigt som slik. Der er så meget at vælge mellem og så mange farver, at man hurtigt kan få brugt mange penge, selvom Sephora ligger i den billige ende.

Hvis jeg var i Københan lige nu, så ville jeg kigge på Sephora pensler. Jeg har en blushpensel, som er helt fantastisk, og den var tilmed billig. Jeg ville se på deres neglelakker. De er så fine, flakonen er fin, og de kommer i en million farver. Jeg ville også købe mig en Sephora neglelaksfjerner, som skulle være blandt verdens bedste.
(PS. Jeg har tre øjenskygger fra Sephoras eget mærke, og ingen af dem er specielt gode, så her ville jeg finde et andet mærke).

Derudover ville jeg selvfølgelig kigge på alle de mærker, som vi ikke har i Danmark. Jeg har allerede en blush fra Benefit i farven Coralista, men jeg har haft blikket rettet mod bronzeren Hoola i lang tid samt den klassiske læber/kinder/nipple-tint Benetint (skulle være opfundet, fordi en erotisk danser gerne ville have rødere nipples). Benefit skulle derudover lave nogle fantastisk volumenskabende mascaraer, nogle skønne concealers og en fantastisk highlighter. Indpakningen er superfin og sjov. Her ville jeg få lang tid til at gå.

Make Up For Ever (MUFE) er et fransk mærke, der i kvalitet er MAC og NARS-værdigt. Det ligger i den dyre ende, men snyd ikke jer selv for et kig. Deres high definition-produkter er virkelig gode. MUFE er virkelig kram, selvom man ikke har råd til at købe meget af gangen fra dette mærke.

Tjek også de hypede Naked Pallette 1 og 2 ud fra Urban Decay. Jeg har 1'eren og bliver hele tiden overrasket over, hvor meget jeg elsker den. Jeg får hele tiden nye yndlingsfarver i palletten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar