mandag den 17. september 2012

Gertrud Hegelund i Vogue Brazil


Det er godt at se Gertrud Hegelund igen ipå den internationale scene. Hun er begyndt så småt at poppe op igen. 
Hun var jo med i Louis Vuitton-kampagnen sidste efterår og gik gode shows under modeugerne, men i foråret var hun forsvundet. Var det hendes eget valg, var der vrøvl med bureauet eller blev hun vraget af designerne? Jeg ved det ikke. Jeg syntes, at det var underligt, for jeg havde virkelig tænkt, at hun havde potentiale. Hun har i flere år leveret virkelig gode modeserier til de danske blade - især Cover. Hun burde få en beauty kontrakt... Hun ville være god for YSL?

Denne modeserie fra Vogue Brazil er måske ikke den sejeste modeserie i år. Brasilien har tydeligvis et andet klima og en anden stil end os danskere, for selvom Gertrud Hegelund bevæger sig godt og viser forskellige poseringer, så er det svært ikke at få de blå og gule baggrunde galt i halsen sammen med den lettere tacky styling. Det ser så ANTM-agtig ud med det store hår og det lidt lamme koncept. Jeg har derfor også kun valgt fire billeder ud fra modeserien. Jeg synes dog, at makeuppen er ret lækker, og linjerne i Gertruds krop ret fine.
Men smuk er Gertrud. Jeg har altid været meget forelsket i hendes øjenbryn, og så har hun fantastisk hår. Hun er i øvrigt på forsiden i denne måned af dansk Elle. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar