lørdag den 8. september 2012

Size Matters


Yay, jeg skal i byen i aften (jeg ser ligeglad ud på billedet (dumme dovne øjne), men jeg er faktisk ret begejstret). Det er dejligt. 
Det skal fejres med et voksent outfit. Jeg ser supervoksen ud i dag, ikke? Blazeren er fra h&m. Jeg tror ikke, at den har været på bloggen før. Det er min første sorte blazer. Jeg har egentlig aldrig brudt mig om mig selv i blazer, men denne passede, og så tænkte jeg, nu gør jeg det sgu, nu køber jeg en sort blazer. 

Anyways, man bliver 5 år ældre (ikke grimmere, men ældre) i en sort blazer. Man ser business ud. Jeg kunne være chef fra IBM... Hvis min blazer måske havde kostet en bondegård mere?!

Og når man så kombinerer den med en silketop (satin for mit vedkommende) med pyntesten (eller messingdupper hos mig), så er vi virkelig ude noget meget voksent.
Mit hår skulle nok have været glat og velklippet, og jeg skulle have lagt en mere beige makeup, hvis jeg skulle være rigtig voksen....

Derudover er dette outfit et meget godt billede på, hvorfor det er røvsygt, når bloggere kun går i sort. Man kan ikke se detaljer og snit særlig godt på ens billeder. (Hvis man har et bedre kamera end mig, så måske.?.). 
Faktisk er mine bukser ikke engang sorte. En fremmed mand på gaden mente forleden, at de var auberginefarvet. Måske? Skoene er mørkegrønne og sådan lidt troldeatige. Måsek business møder Christmas elf? 

Men lad os se nærmere på mit makeup, for jeg blev lidt... jeg mener kun lidt!... inspireret af mit forrige indlæg om crazy beauty. 
Jeg har givet den lidt gas. Jeg har brugt øjenskygge i grøn, guld og lilla. Og læbestift i fuchsia. Det er da lidt vildt, ikke? Billederne viser desværre ikke farverne særlig godt. Jeg har desuden ikke særligt fotogene øjne, når det gælder makeup. Man kan bare se, at mine øjne er store, mens mine øjenlåg praktisk talt er usynlige. 
I virkeligheden er det meget mere pang og 80'er agtigt. 

Anyhoodles. God lørdag! Peace out.

Ps. Min neglelak i dag er fra fra Essie  og hedder Size Matters. Det, synes jeg, var lidt sjovt, fordi Aarhus Festuges tema i år er "Size Matters". 



2 kommentarer: