Hvad gør man, når man ikke er træt, men skal op klokken seks i morgen? Jeg har ikke lyst til at sove, men jeg er ikke god til at være i søvnunderskud.
Jeg skal syd på i morgen. Min lille nevø skal døbes. Det skal nok blive hyggeligt, men gudstjenesten starter alt for tidligt - i hvert fald i forhold til, at jeg er i Aarhus, det er weekend, og det tager 3½ time at komme frem.
Han skal hedde Linus. Jeg glæder mig til at se ham og resten af familien. Jeg er faster x 6 nu. Børnene er i alderen 0 til 12 år. Det er altid sjovt at se dem, for de vokser så hurtigt og bliver bare klogere og klogere for hver gang. Den ældste er lige startet i 7. klasse og skal konfirmeres til foråret. Det, synes jeg, er helt vildt!
Billedet øverst er i øvrigt fra Carine Roifelds nye magasin ved navnet CR Fashion Book. Temaet for første nummer er Birth, for Carine er blevet mormor for første gang, og det har tilsyneladende inspireret den franske redaktør og stylist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar