Ih hvor har det været nogle dejlige dage med solskin, blå himmel og varme i solen. Jeg har siddet hver dag på terrassen og misset med øjnene og følt vintersurheden lige så langsomt drysse af mig. Jeg har gået rundt i Aarhus alle dage ...og vildt nok, jeg har også løbet en tur i dag!
Jeg løber en tur ca en gang om året. Pludselig rammes jeg af lysten til at være hende det sunde, glade overskudsmenneske. Når jeg kommer hjem fra løbeturen, er jeg begejstret og sværger altid, at det bliver min nye ting... men så kommer jeg aldrig afsted igen... og jeg kommer i tanke om, at det er hårdt og kedeligt at løbe... Og jeg begynder lige så stille at hade løberne igen for deres overskudsagtige glæde og sundhed. Det er da megairriterende, at de løber her, der og allevegne og giver én dårlig samvittighed.
I dag har jeg ikke dårlig samvittighed. Nu må vi se, om det denne gang faktisk bliver min ting. Jeg vil så gerne dyrke motion, og jeg kan rigtig godt lide tanken om at motionere udenfor. Jeg har anskaffet mig løbetøj, så det ikke kan blive min undskyldning. Jeg prøvede at hygge mig i mens, hoppe lidt over skygger og gå på træstubbe samt ikke løbe så langt, at jeg ikke kommer afsted igen. Små skridt, ikke?
Men puh, hvor er det hårdt nu. Nu ligger jeg i sofaen med en dyne, og føler mig helt kvæstet.
Jeg håber også, at I har nydt solskinnet!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar