Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at hoppe ud i mavebluse-tendensen, men nu er vejret blevet varmere og i vores lejlighed er klimaet tropisk, og det hænder - allerede - at der ikke findes tøj småt nok til at afholde mig fra at have det for varmt.
Forleden rendte jeg så rundt i min sports-bh og et par shorts, og jeg kunne mærke, at det ikke var så farligt med kig til maveskindet (havde løbet et tur den dag og følte allerede, at mave og krop generelt var strammere - total illusion, but whatever...).
Nu ville jeg nok ikke rende rundt med sports-bh uden for lejligheden. Men jeg kunne måske godt finde på det der med mavebluser, når vejret er varmt.
Min yndlingsblogger fra udlandet Karla Deras (Karla's Closet) går rigtig tit med bluser med kig til maveskindet. og jeg synes derfor, at hun skulle fungere som inspiration til tendensen.
Jeg ved dog ikke helt, om det giver mening med lange bukser og mavebluse, for som sagt er det også en funktionel ting for mig: når jeg har det for varmt, så er det rart med så lidt tøj som anstændigt muligt.
Karla Deras bor i Californien, så hendes garderobe er generelt tilpasset godt vejr året rundt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar