torsdag den 10. oktober 2013

Miley Cyrus


Apropos celeb-kultur.... Jeg ved, hvem de fleste kendte er. Det er tit ret pinligt, men jeg elsker popkultur, popfænomener, film, msuik og tv... og de kendte er allevegne på nettet og i modeverdenen, så det er svært at undgå dem. Jeg læser ikke rigtig sladder, men jeg tjekker som regel deres stil ud, googler alder og merits og den slags... og jeg har hurtigt en mening om dem.. måske baseret på deres musik/skuespil og interviews, men tit kan et billede være nok! 

Anyways... Der er sket noget med mig mellem MTVs Video Music Awards og i dag, for før VMA var Miley Cyrus bare endnu en af de der unge ex-Disney starlets, hvis musik (udover Party in the USA) og film, jeg aldrig havde set... og i dag gik det op for mig, at jeg faktisk synes, at hun er ret sej. Ja, faktisk.

Jeg prøvede at høre de seneste hits i dag fra Miley, og nej, det er ikke lige min smag, men hendes attitude fangede mig... Jeg fandt hende simpelthen charmerende (that smile, y'all!)
Jeg læser ret mange amerikanske sites, og efter i en måned at have læst sure opstød omkring hvor "klam og slutty", hun er (med fokus på VMA og musikvideoen til Wrecking Ball, hvor hun er nøgen), så er jeg gået over i Miley-lejren, for jeg synes virkelig ikke, at hun er slutty... eller på randen af et LiLo-sammenbrud. 

Jeg synes tværtimod, at hun bare virker til at have det mega sjovt med at være 20 år og lege med sin stil og sit udtryk. Jeg tror ikke på, at det er den onde mega-musik-industri, der tvinger hende til at være en letpåklædt babe. Jeg tror ikke, at hun skal reddes. Jeg tror ikke, at hun får ar på sjælen. Who knows anything, men jeg tror sådan set, at hun har styr på det... Nu må vi se.

Hendes nye hår er desuden modigt i en tid, hvor "lækre piger har langt hår". Jeg var ikke solgt på selve frisuren til at starte med, men også der har jeg ændret holdning: det er cool nok.  Tværtimod var hendes hår før med alt for lange hårextensions og typiske american tv-actress bølger i længderne ubærlige at se på. 

Og ja, hun går ikke i særlig meget tøj for tiden... og hvad så. Hun har tabt sig nogle kilo, så lige nu ligner hun egentlig bare en Pippi Langstrømpe-type, der hopper rundt og leger. Jeg synes personligt intet af det, hun gør, er seksuelt grænsesøgende. Oh well.

Nu ved I det. Jeg kan nu lide Miley Cyrus. I den anledning får I lige nogle billeder fra Harper's Bazaar, hvor Miley Cyrus er blevet stylet i sæsonens haute couture!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar