En af mine evige I-lands irritationer er skønhedsreklamernes overdrevne brug af photoshop. Jeg har aldrig forstået, hvorfor det skulle hjælpe på et produkts salgbarhed, at modellerne på reklamebillederne er blevet photoshoppet til ukendelighed. De ligner figurer i et computerspil. Fx er det fjollet, at BB- og CC-cremer, der er hybrider mellem hudpleje og makeup, og som kun skal være let dækkende, får modellernes hud i annoncerne til... ja, slet ikke at ligne levende hud længere. Huden er så perfekt, at det faktisk ikke er pænt.
Derfor belv jeg ret overrasket.. i positiv retning... da jeg så lidt nærmere på ovenstående reklame fra MaxFactor på bagsiden af et af mine modeblade. Det er tydeligere på print end på computeren (meget tydeligere, faktisk), men den sydafrikanske topmodel Candice Swanepoel ser overraskende naturlig ud. Man kan spotte alle hendes små fine modersmærker og også et par linjer hist og her. Igen, det er svært at se det tydeligt på skærmen, men på print var jeg oprigtigt overrasket over, hvor mange "småfejl" de lod skinne igennem (også et hul i øret uden ørering:)). Hendes hud er stadig misundelsesværdig. Det er et pænt billede, synes jeg.
Lad os se en af Maybellines BB-reklamer, som er blevet brugt i Danmark.
Ikke en fejl... Det er jo fuldstændigt åndsvagt. Hun ligner en plastikdukke.. Der er kun liv i hende på grund af hendes øjne.
Sådan ser det ud med de fleste high street mærker til alle former for cremer. Light, medium eller max dækning giver ifølge reklamerne samme resultat. Jeg tror, at det ville se uhyggeligt ud i virkeligheden.
Det er i øvrigt meget værre med mascara-reklamer...
Jeg ved virkelig ikke, hvem de prøver at snyde? Der er jo ingen af disse tre damers vipper, der har noget at gøre med virkeligheden... og selv hvis de havde, så ville jeg da løbe skrigende væk. Sådan skal mine vipper dælme ikke se ud. Det er nok min største anke: det ser grimt ud.
Også her ser jeg igen en lille forbedring med MaxFactors relativt nye reklame med Candice Swanepoel.
Det kunne faktisk godt ligne rigtige vipper, der er blevet bukket og fået mascara på. Måske har hun fået sat lidt ekstra vipper på, who knows, men sådan måtte mine vipper faktisk godt se ud.
Kommer det til at betyde noget for mine fremtidige køb... måske ikke? Skønhedsreklamerne er der jo mere for at gøre én opmærksom på et produkt. Man er vant til, at billederne ikke matcher virkeligheden, så man tester sig frem eller læser brugeanmeldelser. Men who knows, det kan da godt være, at jeg vil støtte de lidt mere naturlige reklamer fra MaxFactor næste gang.
ps. jeg kunne ikke lige finde billedet, men jeg så en ny reklame med Gwyneth Palthrow (også) for MaxFactor, hvor hun skal "sælge" noget pudder. Der er et close-up af hendes profil, hvor man faktisk kan se, at hun er pudret. Det er rart at se en sammenhæng mellem produkt og billede... til gengæld er der ikke rigtig nogen af Gwyneths kampagnebilleder for brandet, som jeg finder særligt heldige, men det er en anden sag.
Interessant indlæg. Jeg køber nu heller ikke produkterne pga reklamerne, men det er alligevel fjollet til hvilken grad de er photoshoppet. Det er urealistisk - men det er også gennemskueligt, for vi ved jo alle sammen godt, at sådan ser ingen ud fra halsen og op, og vi kommer heller ikke til det med en ny creme eller en ny mascara.
SvarSletSå er det, man skal huske, at vi samtidig stræber efter at få hår som i hårreklamerne og numser / maver / kroppe som i solcreme / bodylotion / cellulite-creme-reklamerne. Og at det altså også er en illusion af de helt store.....
Jeg er meget enig:) ...men mit indlæg handlede også meget om min irritation over grimme reklamer. Reklamer, der viser modeller, som man ikke engang har lyst til at ligne. Jeg synes virkelig, at mange mascarareklamer er en gang øjenbæ. Hvordan i hulens navn kan det forføre forbrugerne? Hvordan kan det øge salget af produkter? I don't get it.
Slet