tirsdag den 15. oktober 2013

Minju Kim for H&M


På torsdag kommer årets vinder af H&Ms design-talent-konkurrence, Minju Kim, i butikkerne.. i hvert fald i nogle udvalgte H&M-forretninger, hvilket jeg dog gætter på omfatter den "store" H&M i Aarhus.

Jeg kender ikke priserne, så jeg ved ikke, om de er højere end "normale" H&M-priser (50 euro i Frankrig ifølge modeserien øverst... det svarer til ca 375 kroner, hvilket vel egentlig er fair nok... mon ikke de skubber den op til 399kr i DK?). Jeg er faldet for denne tyggegummifarvede sweater, som jeg overvejer at se nærmere på.

På H&Ms egne presse-billeder ser den pink og mintgrøn ud (den danske model Marikka Juhler er i øvrigt model på H&Ms billeder sammen med Anaïs Pouliot), mens jeg virkelig ville foretrække, at den var babyblå som på øverste billede fra modebladet Jalouse. Ja, så ved jeg ikke helt, om den er for mig... Man kunne jo håbe på, at den fandtes i to versioner?
Man kunne også spare pengene og se om man kunne få fat i noget af Isabel Marant Pour H&M, når den kollektion kommer til november:)

Resten af mini-kollektionen er såmænd rigtig cool (den bliver da også helt exceptionelt for en H&M-kollektion samtidig solgt i Opening Ceremony i New York), men måske ikke en stil, der matcher min egen garderobe og stil. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar