Det er rart for mig at have en blog, hvor jeg kan komme ud med min store interesse for mode. Det er rart at kunne samle sin inspiration, ønsker, drømmekøb samt alt, som er pænt ét sted... Men for tiden har jeg svært ved at variere mine indlæg...
Jeg tjekker ikke webshops i øjeblikket, da jeg ikke må blive fristet og bruge penge, som skal bruges sidst på måneden. Jeg har glemt at købe batterier til mit kamera, som jeg i forevejen er træt af, så der er ikke så mange snapshots fra min egen garderobe m.m. Jeg synes allerede, at jeg har ytret min mening om mode, forbrug, stil (osv) hundredvis af gange... Har jeg ubeskrevet meninger tilbage? Sikkert ikke...
Jeg orker ikke at skrive lange indlæg om musik, film, tv, litteratur, selvom jeg har masser at skriver om; det kræver bare alt for meget energi. Jeg kan ikke gøre den slags indlæg kort, for jeg har brug for at nuancere min mening så meget som mulig og få alt med.
Mest af alt så er min interesse for personlig stil, mode og skønhed ikke så markant i øjeblikket. Jeg er interesseret i modeindustrien; jeg er interesseret i at følge strømninger og mode set lidt fra oven.. Men jeg er allermest interesseret i modefotografi, som for mig repræsenterer alt, hvad jeg elsker allermest ved mode... og sommetider har modefotografi endda meget lidt med mode at gøre?
...Som denne modeserie, hvor Juergen Teller har fotograferet topmodel Raquel Zimmermann og skuespiller Charlotte Rampling nøgne på Louvre. Jeg kan virkelig godt lide den.
Jeg får sindssygt meget ud af at kigge på editorials. Jeg får sindssygt meget ud af at kigge i alle de mest eksklusive magasiner. Jeg føler mig en smule løftet, når jeg falder over nogle rigtig gode billeder.
Anyways, jeg får nok lysten tilbage lige pludselig til at skrive om alt muligt, men beklager hvis det lige nu føles en smule ensidigt at besøge min blog i øjeblikket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar