Viser opslag med etiketten raquel zimmermann. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten raquel zimmermann. Vis alle opslag

søndag den 6. oktober 2013

Raquel et Charlotte au Louvre


Det er rart for mig at have en blog, hvor jeg kan komme ud med min store interesse for mode. Det er rart at kunne samle sin inspiration, ønsker, drømmekøb samt alt, som er pænt ét sted... Men for tiden har jeg svært ved at variere mine indlæg... 
Jeg tjekker ikke webshops i øjeblikket, da jeg ikke må blive fristet og bruge penge, som skal bruges sidst på måneden. Jeg har glemt at købe batterier til mit kamera, som jeg i forevejen er træt af, så der er ikke så mange snapshots fra min egen garderobe m.m. Jeg synes allerede, at jeg har ytret min mening om mode, forbrug, stil (osv) hundredvis af gange... Har jeg ubeskrevet meninger tilbage? Sikkert ikke...
Jeg orker ikke at skrive lange indlæg om musik, film, tv, litteratur, selvom jeg har masser at skriver om; det kræver bare alt for meget energi. Jeg kan ikke gøre den slags indlæg kort, for jeg har brug for at nuancere min mening så meget som mulig og få alt med.

Mest af alt så er min interesse for personlig stil, mode og skønhed ikke så markant i øjeblikket. Jeg er interesseret i modeindustrien; jeg er interesseret i at følge strømninger og mode set lidt fra oven.. Men jeg er allermest interesseret i modefotografi, som for mig repræsenterer alt, hvad jeg elsker allermest ved mode... og sommetider har modefotografi endda meget lidt med mode at gøre?

...Som denne modeserie, hvor Juergen Teller har fotograferet topmodel Raquel Zimmermann og skuespiller Charlotte Rampling nøgne på Louvre. Jeg kan virkelig godt lide den. 

Jeg får sindssygt meget ud af at kigge på editorials. Jeg får sindssygt meget ud af at kigge i alle de mest eksklusive magasiner. Jeg føler mig en smule løftet, når jeg falder over nogle rigtig gode billeder. 

Anyways, jeg får nok lysten tilbage lige pludselig til at skrive om alt muligt, men beklager hvis det lige nu føles en smule ensidigt at besøge min blog i øjeblikket.




tirsdag den 12. februar 2013

Raquel and Joan kissing


Det er ikke hver dag, at der bliver vist lesbisk love i amerikansk Vogue. I marts' udgave får imidlertid en modeserie med topmodellerne Joan Smalls og Raquel Zimmermann som par. Og vi får lov at se dem kysse. Det er et godt billede:)

lørdag den 21. april 2012

Gucci parfume og tre supermodeller


Det er ved at være lang tid siden, at Gucci by Gucci blev lanceret. Tre af mine absolutte yndlingsmodeller var ansigter for kampagnen, og de var helt fantastisk smukke både til lanceringen og i selve reklamen. Parfumen dufter tilmed godt - jeg er overraskende ret vild med Guccis duftunivers, selvom min personlige stil er ret langt fra Guccis overordnede stil. Selvom reklamerne er flere år gamle, og egentlig ikke noget særligt i forhold til, at pigerne jo bare slænger sig lidt sammen med en oversize parfumeflakon i et studio med gråt bagtæppe, så kan vi godt lige se dem igen. Deres hud, hår og gyldne kjoler er to die for... De sælger mig parfumen, uden tvivl. Gid man kunne se ud som dem bare en gang i mellem;)


^Jeg synes, at danske Freja Beha er en af verdens lækreste kvinder. Hun har holdt en ret massiv pause fra modebranchen det sidste års tid, hvor hun kun har medvirket i en enkelt modeserie og et par mindre kampagner. Jeg håber, at hendes hiatus ikke varer for evigt!



^Det er til gengæld Natasha Poly, som jeg synes klæder kampagnen bedst. Natasha Poly er helt perfekt her. Natasha Poly er en true super model, der har reklameret for alt det mest eksklusive verden og har været i alle luksusmagasiner... 


^Raquel Zimmermann er en af Brasiliens allerbedste og smukkeste modeller. Hun gør det godt for alle brands, fotografer og passer ind i alle koncepter. Her er hun bare lækker. 

tirsdag den 13. marts 2012

Ønsker: En tur til Brasilien!!!!







Raquel Zimmermann fotograferet i sit hjemland Brasilien til T Style Magazine. Uha, jeg vil drikke eksotiske cocktails fra meloner og nyde hvide sandstrande omringet af frodig skov og smukke klipper.

fredag den 15. januar 2010

Art & Commerce


En lang serie - jeg har ikke engang alle med! Jeg synes bare, at den er så cool. Det her par på museem, hvor modellen Freja Beha er trukket i et hvidt herresæt, mens kvinden er farvestrålende og overlæsset. Det er sjovt, hvordan de blander sig med skulpturerne og et par steder de tykke turister... Den er sjov og finurlig - og altid vældig interessant, når mode så direkte bliver sat i forbindelse med kunst. Anyhoodles, jeg er ret betaget af den.