fredag den 15. november 2013

OM SYGDOM, ISABEL MARANT, NO SHOPPING, SHOPPETRANG....


Denne relativ gamle modeserie fra Elle med Bo Don passer meget godt til mit humør... og til sæsonens "grunge"-tendens. Jeg har sovet og sovet de sidste tre dage. Har været syg og vågnet flere gange dagligt (og om natten) gennemblødt. Det har været nederen, især fordi jeg samtidig stadig har haft ondt i ryggen, men nu håber jeg, at jeg er ved at bevæge mig op mod overfladen igen. Lidt mindre hovedpine, lidt mindre træthed, lidt mindre ondt i ryggen... glæder mig dog til at være 100 % på toppen.

Jeg sov derfor også i går, mens folk gik amok til Isabel Marant pour H&M og nærmest rev hovederne hinanden for at få deres ønske-varer. Jeg er stadig rigtig ærgerlig over støvlerne.... de andre ting er ikke lige så vigtige. Man kan altid finde must-have items... Som aldrig er mere must-have end at man godt kan undvære dem. Og jeg forventer, at folk sætter ting til salg på trendsales snart, fordi de alligevel ikke får tingene brugt... ligesom med de andre kollektioner bliver det nok ikke de sejeste ting fra kollektionen, men stadigvæk: om nogle måneder har begejstringen lagt sig, og så skal der spares sammen til nye it-items. Så må vi se, om jeg finder noget der. Allerhelst støvlerne!!!

Jeg craver nyt tøj ret meget  i øjeblikket, men jeg er sgu kommet godt nok igennem de sidste tre måneder... Jeg er indtil videre kommet igennem efteråret med at købe en vinterjakke på Mallorca, og det er det. Jeg har smidt mere ud, end jeg har købt. Flere ting er gået i stykker.
Men nyt skal der altså snart til: jeg savner at iklæde mig noget, der giver mig følelse af at være cool og lækker. Det er det, som nyt tøj kan i mine øjne. Give een følelsen af at være et lidt sejere menneske igen:)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar