Walk in the park

I går mødtes jeg med Bjarke, da han havde fri, og vi gik ned i byen gennem uniparken. Bjarke skulle hente sine nye briller, og jeg lovede at gå med, fordi han samtidig tilbød en kop kaffe. Det kunne jeg ikke sige nej til. Især fordi Bjarke altid insisterer på rigtig god kaffe, og rigtig nok gik vi på Great Coffee i Klostergade, hvor ejeren er rigtig prof, men også pænt snobbet. Ingen minimæl og skummetmælk til de kalorieforskrækkede: Han har prøvesmagt 25 forskellige typer mælk for at finde den helt rigtige til sin kaffe, så sådan er det. Jeg fik faktisk slet ikke mælk i min kaffe, selvom jeg havde bestilt det: han tvang mig til at prøve den uden mælk, fordi den var mild. Jeg er ikke et obsternasigt kid, så jeg tog den sort som i gamle dage.. før jeg flyttede hjemmefra, og på grund af dårlig Neskaffe begyndte at bruge mælk i kaffen.

Jeg er hurtigt blevet glad for min "pels". Den er varm og blød. Jeg føler mig stadig mere opsigtsvækkende end i mine normale "falder-ind-i-mængden"-jakker, men jeg tror på mange måder, at det mest er inde i mit eget hoved. I går havde jeg så også guldbukser så, hvilket gav et ekstra nøk i se-mig-kategorien, men igen... sikkert mest inde i mit eget hoved.

Bukserne er fra Marni x H&M-kollektionen. Jeg går ikke med dem så tit, fordi pasformen er lidt mærkelig, men jeg synes, at de er seje, så når det giver mening, tager jeg dem på.

Da vi gik hjemad var det ved at blive mørkt, men jeg havde det ultra varmt, så måtte tage jakken af. Det er nok, når man sveder, at man især kan mærke, at pelsen er über-faux og lavet af polyester-fucking-nylon og overhovedet ikke er åndbar - hvad det så egentlig betyder.

Da jeg alligevel tog billeder af Bjarke med nye briller, tog vi også et billede af mig. Jeg har jo min fine julegave fra Bjarke på. Jeg er nemlig stadig helt vildt begejstret for sweatshirten fra Acne, for den er både varm, blød og har så fint et mønster. Man kan mærke kvaliteten. Og så kommer den jo for evigt til at minde mig om søde Bjarke. Ih, jeg elsker at få gaver!

Mine sko er efterhånden mange år gamle... over fem-seks år, vil jeg skyde på. De holder godt, sådan et par Converse, men jeg går selvfølgelig heller ikke i dem hver dag. I gym fik jeg vel slidt et par stykker ihjel. Tænk, at jeg ikke er blevet møgtræt af stilen endnu.