fredag den 27. juni 2014

Isabel Marant i modeserier ss14


Isabel Marant er en designer, hvis stil i løbet af de sidste fem-seks år ikke bare er gået rent ind hos mig, men også rigtig mange andre i Danmark. Selv når hun viser en kollektion på catwalken, som ikke siger mig så meget, så vil der altid være noget, jeg craver fra mærket i løbet af sæsonen, fordi hun bare er rigtig god til at finde balancen mellem brugbart, langtidsholdbart design og så noget nyt, mere tendenspræget... 

Nå, jeg plejer (jeg har i hvert fald gjort det et par gange før) at lave et indlæg med modeserier, hvori tøj fra Isabel Marant optræder... indgår... ja. 
Kollektionen denne sommer var ikke så meget mig, forstået sådan, at den virkede lidt two years ago frem for at virke frisk og moderne. Der var meget pink, mange flæser, mange blomster og noget sort med nitter... Det er ikke grimt. Jeg kunne godt gå med det, men Isabel Marant-pigen virkede bare ikke så cool i denne sæson, som hun plejer (den sorte lædertop med lange ærmer og blonde/snorre langs ærmer og skulder er cool og hendes sorte perlebesatte oversize veste er også seje). Jeg spekulerer lidt på, om Isabel Marants storhedstid som the coolmaker er ved at være ovre? Eller om den kommer igen med næste sæson, som trods alt virker en del mere interessant...?

Nogle gange spekulerer jeg på, om Isabel Marants stil virker bedaget for generationen under mig... Kunne Isabel Marant mon gå hen og blive for den unge generation, hvad Munthe + Simonsen (og den forfærdelige perle-batik-boheme-trend) var for mig for 10-15 år siden? Hvornår finder man som gammel ud af, at ens smag er frygtelig bagefter og total umoderne? Eller kan unge på 17-22 år også lide Isabel Marant? 

Anyways, meget af kollektionen er kommet på udsalg nu. Isabel Marant laver både tøj, der er meget dyrt, men også meget, der ligger i den der mellemkategori, der gør, at når det er på udsalg, så kan almindelige mennesker godt være med... Nogen kan i hvert fald.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET















































































4 kommentarer:

  1. Tak for et godt indlæg :-)

    Jeg er jo stor fan af IM, men jeg kan faktisk godt forstå (og frygte) din sammenligning med Munthe-stilen.... IM blev også lidt vel bohemet og blondet for mig denne sæson, og det er så let at kamme over. Jeg ser dog stadig en del (på min alder), der holder ved hende.

    SvarSlet
  2. Jeg holder skam også ved hende... Jeg kan jo bare se, at min stil fx ikke er helt så sporty og stram og 90'er inspireret som den generelle stil for gym-eleverne og start-20'er folket, og at jeg er begyndt at lægge mærke til, at min stil ikke længere hører til blandt "de unge"... og så husker jeg tilbage og tænker på, hvordan jeg syntes, at generationen over mig i mine øjne havde en lidt dårlig smag (i den jyske provins - den var sikkert cool nok i kbh/aarhus??). Ikke bare Munthe-tøj, men også da boheme-stilen gik i sig selv, var der bare nogle tendenser, der ligesom skilte generationerne fra hinanden - og stadig gør. De syntes selv at de var smarte, tænker jeg, ligesom jeg - og dig, går jeg ud fra - tager det tøj på og følger den stil, som vi synes er smart, cool og pænt på os. I denne sæson synes jeg nok bare, at IM virkede meget langt fra de unges stil og virkede lidt gammel i det... men at jeg heller ikke er parat til at give slip på hendes stil endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har set virkelig meget Trinny og Susannah i min tid, og en af de ting, de engang har sagt, har slået lidt rod hos mig: Mange kvinder finder deres stil på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ungdom - og så holder de ved den til deres dages ende. Det er vel derfor, en generation ofte kan kendes på deres stil?

      Jeg tror, opgaven er at finde sin kernestil og holde ved den men at huske at opdatere den jævnligt. Min stil er bestemt heller ikke så trend-båret som gymnasieeleverne (hvis modeblogge, jeg læser... hmmmm!) men jeg kan stadig godt bruge både lidt elementer af deres og min egen stil. Det er iøvrigt det, der kendetegner velklædte ældre kvinder (altså kvinder på min egen alder.... ældre? moi???!) - og dem er der heldigvis mange af. I hvert fald i København. Og Hollywood....

      Jeg ved ikke, om jeg synes, at IMS stil var gammel denne sæson. Den er nok ret langt fra sæsonens 90'er-trend, så på den vis har du ret. Men jeg læste en artikel i Costume om, at boheme-stilen var på vej tilbage i en vis afskygning. Måske er vi bare ahead of the curve? ;-)

      Slet
    2. Du har ret. Jeg er såmænd helt enig med dig. Jeg er nok bare i gang med at vænne mig til tanken om at træde ind i 30'erne til næste fødselsdag, så jeg prøver at finde ud af det med alder og tænker nok lidt meget på det.

      Mht. Isabel Marant så var der nok bare meget af de mere flæsede, lyse ting, der mindede mig kystdamernes stil i de nordsjællandske badebyer. De går måske lidt mere beige klædt (pæne beige rock-bohemer i alderen 40-60 år med et par similisten og nitter hist og her og lyser reflekser i håret), men jeg følte lidt, at IM ss14 passede bedre til dem end de cool storbypiger i denne omgang. Men nej, den føltes måske ikke decideret gammel. Hun er jo stadig sej nok, og jeg er da vældig begejstret for, at hun åbner butik i KBH til august.

      Slet