mandag den 11. august 2014

Modekampagner a/w 2014 part III



Nu til tredje omgang af kampagnegennemgang for efterår/vinter 2014. Jeg lægger ud med Marc Jacobs, der for anden gang i træk er fotograferet af David Sims. Mens kampagner virker lidt stiv og tom digitalt, så ser den faktisk ret godt ud i bladene. Modellerne er stylet som på catwalken og tøjet er tydeligt. En af modellerne er Kendall Jenner, som nogle af jer måske kender fra Keeping Up With the Kardashians (jeg har ikke selv set det), og hendes nyfundne status som high fashion model skabte en vis debat på diverse modefora. Kampagnen får ikke topkarakter af mig - der skal meget til, før jeg foretrækker studio billeder i forhold til location.



Anna Ewers agerer mannequindukke for Versace, mens Stella Tennant står udenfor vinduet og beundrer (?) tøjet? Tror jeg. Billederne er skudt af Mert & Marcus, som tit bruger der her glossede, saturerede filter, som jeg faktisk godt kan lide. Jeg bliver måske ikke overbevist af tøj og accessories, men jeg kan såmænd godt lide billederne.



Edie Campbell har været aw14's helt store kampagnesluger. Her er hun for Bottega Veneta, der har valgt et nyt look dette efteråret skudt i et studio med farvet baggrund og Edie med en meget grafisk frisure. Vi er ligesom med Marc Jacobs ude i den livløse poseren i et studio. Tøjet fremhæves, men jeg foretrækker nu de seneste kampagner fotograferet udenfor.



Valentino har valgt at fotografere sine modeller i sort og hvis og placere dem i disse små firkanter. Jeg er lidt skuffet. Jeg kan bedre lide, når hele papiret bliver fyldt ud med billede... og helst i farve. Endnu en gang er det et studio shoot, og det er jeg også ærgerlig over. Billederne i sig selv er vel meget pæne. 



Alexander Wang har heldigvis valgt at bringe sin kampagne i farver, og det er dejligt. Kampagnen synes at være placeret i et fængsel af en art eller en anstalt... måske inspireret af tv-serie-successen Orange Is The New Black? Billederne er fotograferet af Steven Klein, og jeg kan godt lide billeder og atmosfære...



Tommy Hilfiger sender sin Hilfiger-familien ud i naturen - måske til noget vandring? Resultatet er forventeligt, fordi Hilfiger-holdet er tro mod deres vanlige koncept. When it ain't broke why fix it. Jeg tror, at kampagnerne sælger. Det er også en af de kampagner, som kommer i de fleste danske modeblade.



Danske Nadja Bender er med i sæsonens Fendi-kampagne sammen med Karl Lagerfeld-favoritten Ashleigh Goode (som jeg aldrig helt har forstået fascinationen af). Kampagnen ligner i stil sig selv, og er som altid en smule livløs. Karl Lagerfeld er måske ikke den meste interessante fotograf out there, så sålænge han selv fotograferer sine kampagner for Fendi (og Chanel), så er dette vel as good as it gets. Hurra for Nadja dog. Dejligt med danskere for Fendi!



Jeg elsker, at Chloé er gået tilbage til disse I&V-fotograferede kampagner i varme, bløde farver, der handler mere om stemning og inspiration end at fremvise tøjet bedst... for kampagnen her (ligesom sidste sæson) viser meget godt, hvad jeg forstår ved en Chloé-pige, og den følelse er jeg fuldstændig tiltrukket af. Måske er kampagnen ikke den bedste Chloé-kampagne, men for mig virker den, som den skal.



Endnu en dansker har scoret en flot international kampagne. Marikka Juhler poserer alene for Giorgio Armani, og jeg er ret vild med farvepalletten på især de første billeder. Marikka er virkelig smuk. Man ser hende ikke så tit, men kvaliteten af hendes arbejde er bare altid så godt. Virkelig smuk model. Håber hun ikke fader alt for hurtigt...



Sidst for denne gang har vi Ralph Lauren, som viser hvidt i hvidt i sin kampagne og gråt. Ralph Lauren vælger altid østeuropæiske og russiske modeller, og jeg føler nogle gange, at han prøver at appellere mere til et russisk marked end et hjemligt i USA? Tøjet er lidt for boring upper class til mig, men det ser virkelig lækkert ud i print. Så blødt at man får lyst til at røre..
Nå, vi mangler stadig en del kampagner, så der kommer også en part IV snart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar