mandag den 16. februar 2015

Sidste onsdag


Ja, billedkvaliteten er virkelig ringe. Havde ellers sagt til Bjarke, at han skulle huske flash, for der var for mørkt, og billedet ryster altid mere end man tror. Men anyways, det var også bare et par hurtige snaps, fordi jeg tænkte, at det måske var tid til et outfitsbillede på bloggen igen:)

Billederne er fra i onsdags. Jeg havde lidt en lortedag og kom ikke til Odense, selvom jeg havde timer. Her har jeg lige været ude og handle ind., og det endte med at være eneste gang, jeg var uden for en dør i onsdag. Suk.

Jeg er i mine H&M 70er pants, som efterhånden er 5 år gamle. De er ikke så meget trompetbukser, som de er brede i benene hele vejen ned, hvilket er vildt rart fordi, mit problem med bukser altid er for stramme lår. Til gengæld er kvaliteten af bukserne ret sløj. De er syet temmelig skævt. Det er især tydeligt ved lynlåsen og knappen. 

Jeg har en ti år gammel skjorte på fra H&M købt på tilbud i Kolding. Der var kun én tilbage i XS, som sad temmelig stramt, men jeg måtte have den?! Jeg er ret stolt over, at jeg stadig kan passe den. Faktisk har jeg mindre bryster i dag end dengang, så den sidder faktisk pænere nu. Trøjen er sørme også fra H&M, men den er til gengæld en julegave fra i år. 
Skoene er købt i Sverige for fire-fem år siden. Jakken er også en fire-fem år gammel. Den er fra Topshop, men købt over Trendsales. Sig ikke, at jeg ikke gemmer mit tøj og bruger det til er slidt og smid-væk-værdigt. Jeg roser mig selv for, at jeg selvom jeg elsker mode, så er jeg trods alt ikke superond ved miljøet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar