Jeg har taget næsten 1000 billeder i USA, og det er svært at overskue lige nu, hvordan jeg skal gribe dem an, hvis jeg skal vise nogle af dem på bloggen... Det kan også være, at udover en håndfuld "outfits-billeder", så holder jeg dem privat. Jeg ved det ikke helt endnu.
Øverst er det om ikke andet mig på en random gade midt i Albuquerque. At vi danskere gik rundt i byen, synes Amerikanerne var meget mærkeligt, og jeg synes faktisk, at vi endte med at gå for lidt. Man mærker steder bedst udenfor og på gåben, synes mit europæiske hjerte, men Amerika skal nok i mange henseender opleves gennem en bil, og det gjorde vi sandelig også!
Albuquerque ligger meget højt, hvilket betyder, at vi skulle drikke ekstra meget vand, så jeg gjorde det, jeg ellers næsten aldrig gør, nemlig gik rundt med en vandflaske konstant. Jeg brugte også læbepomade hele tiden, fordi jeg oplevede det, jeg heller aldrig oplever hjemme, nemlig at mine læber tørrede ind som rynkne rosiner. Min fedtede hud kunne til gengæld godt lide New Mexico - jeg var knap så fedtet som normalt og fik ikke helt så mange bumser, som jeg plejer. Det gør en stor forskel åbenbart at bo så højt i landet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar