Med det gode vejr finder man ud af, hvorvidt man har sommertøjet i orden eller ej, for pludselig er det små toppe og korte skørter, man febrilsk leder efter i tøjskuffen og på bøjlerne.
Jeg har altid fundet sommertøj det sværeste at købe. Selvfølgelig kan man købe t-shirts og nederdele, der kan bruges året rundt, men shorts og sandaler hører ligesom en særlig tid til, og så er der butikkerne, der ofte tænker, at vi gerne vil klæde os i jungleprint og jamaicas nationalfarver tilsat lidt orange og noget spraglet, når det er sommer. Og så er der alle "festival-kollektionerne" i samtlige high street-butikker med H&Ms Coachella-kollektion som højdepunktet af fucking ugly:) Det er ikke nemt at finde pænt sommertøj i mine øjne.
Når det er sagt, så kan jeg stadig godt lide farver og friskhed om sommeren, og jeg synes, at Stella McCartneys ret farverstrålende, men stadig simple og sporty looks med striber, der krydser hinanden i lag, er både elegant og cool. Jeg kan faktisk både lide dem i grøn, rød og gul, men de kommer også i sort. Der er toppe og skørter og kjoler, og det er altsammen vældig sommerligt. Jeg kunne nok ikke bære de lange længder på skørterne, da mine korte ben og pæreformede krop gør lange skørter temmelig mumsy og clumsy...
Se lidt forskellig styling her med de forskellige styles fra Stella McCartney nedenfor.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar