Viser opslag med etiketten balmain. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten balmain. Vis alle opslag

tirsdag den 27. december 2016

Balmain-styles med frynser og knaster


Mer' fest! Her i kraft af Balmains over the top glamourøse styles med frynser og perler og knaster i diverse variationer og farver. Der er lige dele cirkusprinsesse, skøjtedanser og nyrig millionøse over stilen, men det er iøjnefaldende, festlige looks i bladene.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 28. juli 2016

Flamingo-bukser fra Balmain


Årets grimmeste bukser løber Balmain med uden konkurrence. Flæsebukserne kom i mange materialer og farver, men intet kan redde dem. De er sygt grimme. De er så sygt grimme, at jeg frydes en smule hver gang jeg ser dem. Når de får modellernes lange tynde ben til at se klodsede ud, så forestil jer bukserne på os almindelige mennesker (har lige læst, at gennemsnitsdanskere (kvinde) er 167,5 cm (hvilket er højt internationalt set), og det er altså små 15 centimenter kortere (og sikkert tykkere) end modellernes ben... og så er der mig på 165, der har korte ben og lang overkrop og er pæreformet. Haha, de bukser ville være det grimmeste nogensinde sket på min krop. 
Sorry, til alle dem, der elsker Balmain - jeg er ikke en del af jer, og jeg finder det absolut fantastisk, at vores smag kan divergere så meget, at nogen finder disse bukser awesome/smukke/cool!!!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 29. december 2015

Glitterfrynser fra Balmain


Nu er man vel lige så stille gået væk fra juletanker og over til nytårstanker - i hvert fald hvad gælder tøj. Når jeg tænker nytår, så tænker jeg glimmer, glitter, metallic, guld, sølv, pailletter og similisten. Det må gerne være over the top og en smule partytacky - det er trods alt også tit nytårsaften, at man pynter sig med skøre hatte og det, der ligner. 
Hvis man er mangemillionær, så er Balmain stedet, hvor nytårsgarderoben må og skal findes. Især efter Kardashian/Jenner-klanen er blevet slyngveninder med chefdesigner Olivier Rousteing, er det ellers fine gamle brand blevet de nyriges, kulturløse, blingglade modeslavers nye it-hus. Glem Versace; Balmain 's the one you want.
Jeg er ikke Balmain-fan under Rousteing, hvilket man måske kan læse sig til, men nytårsaften kunne jeg godt klare en af de frynsede, glitrede looks fra aw16. Frynser er evigt sjove, og man kan ikke lade være med at danse lidt hele tiden for at få dem til at bevæge sig.
Jeg har samlet ALLE de frynsede looks, som jeg har fundet i bladene i denne sæson. Balmain er egentlig ikke lige så meget i bladenes editorials som mange andre brands, har jeg lagt mærke til, men mærket har fået masser af fokus alligevel dette efterår på grund af samarbejdet med H&M og så Rousteing, der konstant fester med de smukke insta-modeller #balmainarmy #balmania
Anyways, here goes...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 27. juli 2015

Balmain: Grafiske striber i Legofarver


I dette indlæg har jeg samlet de looks, vist i bladene, i pangfarver fra Balmain. Mange af dem har grafiske streger i forskellige farver på kryds og tværs, der får mig til at tænke på Lego-design.

Snittene i kollektionen var hentet i 70'erne og 80'erne - fra stramme kjole, til bukser med flair og stropløse toppe samt veste med brede skuldre... fra læder til glimmer og elastiske materialer. Der er knald på hos Balmain under Olivier Rousteing.
Jeg er ikke fan af Olivier Rousteings æstetik. Det er simpelthen for tacky og virker til at appelere til Versace-segmentet. Hvis Versace og Balmain var lesbiske, så havde Versace været en femme og Balmain en butch, men de gik til fest i samme klub?!

Udover at det er en enormt dårlig sammenligning, så tror jeg, at begge mærker henvender sig til utrolig få lesbiske, da begge mærker spiller på versioner af sexy og power, der ligger inden for de klassiske kønsroller. Jeg ser nyrige powerfamilier for mig, der kæmper om magten og har endeløse affærer til højre og venstre i bedste American Soap-stil. At han ofte klæder Kardashian/Jenner-familien på, passer godt til mit billede af brandet lige nu: The rich and famous who lacks subtlety.
Men vi kan da sagtens se på tøjet alligevel:)

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 18. maj 2015

Balmain-bukser... og Balmain x H&M


Så er det næste H&M designsamarbejde offentliggjort, og det bliver det franske luksusbrand Balmain med den unge designer Olivier Rousteing i front. Han er kendt for 80'er inspirerede glam power party looks a.k.a. vulgært bling! Det er stramt, sexet, tacky og pænt dyrt, og nu bliver det altså muligt at handle stramt, sexet og tacky minus dyrt med det nye samarbejde. 

 Det er ikke min smag - jeg synes altid, at proportionerne er all wrong i Rousteings Balmain, så jeg regner ikke med at købe noget, men jeg er da begejstret for, at årets H&M colab bliver med et A-holdsmodehus. Mens Alexander Wang og Isabel Marant er populære designere, så er de på sin vis prisvenlige mærker og stadig meget nye... Balmain er et scoop for H&M a la Lanvin og Versace samt et mærke, man ikke har råd til, medmindre man er millinær. Det bliver sjovt, selvom man ikke er en Balmain-woman.

Man har set to looks fra den kommende H&M-kollektion, og det ser ud til, at det ligesom med Isabel Marant bliver en H&M-kollektion, der refererer til populære looks fra tidligere Balmain-kollektioner. Designer Olivier Rousteing er rimelig celebrity-obsessed, så Kardashian-familien er venner af huset og Kendall Jenner kommer nærmest med garanti til at fronte kampagnen... Danmarks Nadja Bender er dog også venner af huset og designeren, så måske der også bliver plads til hende i kampagnen?

Kan I lide Balmain? Er det et samarbejde I er begejstret for? Glæder I jer? Eller er I frygtelig ligeglade,,,

Looket øverst er fra sæsonens ss15-kollektion, og efter hoppet kan I se flere billeder af transparente, stribede bukser med flare. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 22. januar 2015

Balmain's orange and yellow fur jumpers


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke er så vild med Balmain under Oliver Rousteign. Jeg synes, at hans looks er for boxy, robuste og overmander kvinderne. Farver og mønstre finder heller ikke den rette balance hos mig, men det virker til, at han er populær hos andre, og det er jo godt.
Jeg kan dog godt lide pelsjumber-looket fra efteråret. Her er der en god balence mellem det hårde og det bløde, det voluminøse og det stramme, sort/hvid og vibrant colors, mønstre og ensfarvet... 
Måske er jeg bare en sucker for det pelsede... Den jumper er jo som at klæde sig ud som sin yndlingsbamse!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

fredag den 13. juni 2014

Covered in houndstooth by Balmain


Balmain er lige dele 1980'er kitch og luksus bitch, og jeg synes både, at det er forfærdeligt smagløst og vældig dragende. Det er Moschino uden humor, og  i denne ombæring komplet med referencer til 1980'er Chanel og masser af bling. 
Houndtooth-mønstret var gennemgående i sommerkollektionen, og jeg har fundet de looks, hvor mønsteret har taget over hele looket. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

fredag den 20. december 2013

Balmain AW 2013


Så er det fredag. Mange har fået juleferie. Mange skal feste i aften. Og hvis man er en rigtig party bitch, så skal man ikke gå længere end til Balmain for inspiration. Balmain er ultimativ dekadent bling-bling partywear med referencer til 80'erne og en over the top livsstil. Pigerne har attitude og ben i næsen, men artige er de ikke. Man forestille sig også pigerne i højere grad være tilhængere af en diæt bestående af vodka tonics og cigaretter end grøntsagsjuice og urtete... ikke sundt, men sjovt!

Umiddelbart er Balmain med Olivier Rousteing som chefdesigner ikke helt mig... Jeg synes, at hans snit er lidt for robuste og firkantede. Når høj tynde modeller kommer til at se meget kompakte ud, hvordan ville almindelige mennesker så ikke se ud? Han er tiltrukket af 80'erne, brede skuldre, bling og alt, hvad vi som regel forbinder med tacky. På den anden side kan jeg godt lide, at Balmain står for en mere rocket, ungdommelig og festlig stil end langt de fleste brands i øjeblikket. Jeg er en sucker for mini-kjoler og spidse snuder på skoene, og jeg kan godt lide de følgende billeder. De giver en følelse af fest og ballade, glamour og dekandence. Og lige nu... med nytåret så tæt på... er det lige præcis, hvad jeg sukker efter i øjeblikket.

Obs. Jeg har bare samlet alle billeder, jeg har, for der er ikke rigtig ét look, som har været superprominent i bladene. Det vil sige, at der er mange billeder!

SE ALLE EFTER HOPPET

lørdag den 22. juni 2013

Balmain ss13 editorials part 3


Det er snart ved at være slut med modeserier, der viser tøj fra ss13. Lige om lidt begynder en ny sæson. En sæson går hurtigt!
I dette indlæg har jeg samlet nogle af de billeder, hvor modellerne er stylet i Balmain. Kan I lide Balmains kollektion? Kan I lide Balmain i det hele taget? 




















fredag den 31. maj 2013

Balmain: White top with a crop


Aporops mavebluser, så synes, at denne hvide top fra Balmain er ret fin... Men jeg ville nok alligevel foretrække den længere.
Jeg synes, at krydset (?) er pænt, men i sommervarmen skal man nok passe på ikke at få en underlig tan?! Jeg plejer personligt at være opmærksom på at bruge bluser med noglelunde samme udskæring...

Hvis jeg skulle bruge den som sommertom med kig til maven, så skulle den nok styles med en højtaljen nederdel for mit vedkommende. Jeg forstår ikke lange, sorte læderbukser til sådan en top. Cool i en modeserie måske, men ikke specielt funktionel. Enten fryser man maven eller også sveder man på benene? Det er lidt ligesom rullekravesweatere med korte ærmer. Det giver ikke funktionel mening!







onsdag den 1. maj 2013

Balmains harlequintern


Balmain er 80'er glam og egner sig rigtig godt til fest. Harlequin-ternene gik igen i flere looks, og jeg har samlet billeder fra forskellige billeder modeserier til inspiration.